Lønstrup Café Bio inviterer blandt andre Hjørring Kommune klimapartnere til klimaaften tirsdag den 4. november klokken 19.
– I foråret 2025 startede vi op med for første gang at invitere til klima aften i Lønstrup Café Bio, Strandvejen 100, og vil på tirsdag fortsætte succesen.
– I lyset af det kommende kommunalvalg har vi valgt på denne klimaaften at invitere lokale politikere til at fortælle om, hvilke tanker de gør sig i forhold til klimaet og den grønne omstilling i Hjørring Kommune.
Hvad er de passioneret omkring, og hvad vil de arbejde for i forhold til klima og den grønne omstilling, hvis de bliver stemt ind til kommunalvalget. Ved efterfølgende debat har man som gæst mulighed for at stille spørgsmål til politikerne.
Følgende politikere deltager:
Lars-Peter Boel, Venstre
Chelina Bagger, Socialdemokratiet
Gry Bruun Nielsen, Radikale Venstre
Søren Homann, Det Konservative Folkeparti
Ellen Raunsmed, SF -Socialistisk Folkeparti
Tidligere direktør ved Sindal Biogas, Jesper Horne, er moderator.
– Vi glæder os til en spændende aften, hvor vi håber på god debat og at vi bliver klogere på visioner for klimapolitikken i Hjørring.
Lønstrup Café Bio blev Klimapartner i Hjørring Kommunes klimahandleplan ”Den Store Klimarejse” den 18. juni 2024. Målet med Den Store Klimarejse er et øget samarbejde og fokus på klima og bæredygtighed.
Klimapartnere forpligtiger sig til at deltage aktivt blandt andet med øget kommunikation og dermed være med til at udbrede de gode historier om klima og bæredygtighed både til gæsterne hos Lønstrup Café Bio og til alle andre.



