Har du taget et flot billede af Tannishus i Tversted – med eller uden områdets flotte natur tæt ved havet?
Klerly og Åge Vinther er ved at klargøre næste års fine Pixibog med kalender og præsentation af 2026-arrangementerne på Restaurant Tannishus. De vil denne gang rigtig gerne bruge et billede taget af en gæst – fastboende eller besøgende – i det flotte område.
Herunder forside og bagside på Pixibogen 2025.


– Vi opfordrer alle til at sende et eller flere forslag til forsidebilledet på næste års Pixibog. Vi præmierer det udvalget billede med to billetter inklusive spisning til et af de mange spændende arrangementer på Restaurant Tannishus i 2026.
– Billedet kan være kun med det flotte Tannishus i søgeren, og det kan være med for eksempel klitterne i baggrunden eller måske forgrunden. Vi glæder os til at se mange flotte billeder, som vi forbeholder os ret til at bruge i vores markedsføring naturligvis mod en erkendtlighed i forbindelse med et arrangement, siger værtsparret på Restaurant Tannishus i Tversted.
Billederne kan senest den 15. november 2025 sendes til denne mail [email protected]
Den udvalgte fotograf får direkte besked, og vinderbilledet offentliggøres også i NordsøPosten.



