Af Henrik Bom
Sønderskov
Der er så mange nye kandidater, som stiller op til kommunalvalget.
Ifølge nogle af dem selv, er der ikke andet en fejl, over det hele på kommunen.
Jeg tænker, at forvaltningen gør det så godt de kan, de har jo også et hvis pres, med hensyn til økonomi og for at få det hele til at gå op i en større enhed.
Her kommer så nogle af de nye kandidater, at de kan sagtens det ene og det andet. Hvis de så sagtens kan det ene eller andet, burde de så ikke have lagt nogle tal frem, i stedet for bare at køre på byrådet og forvaltningen.
Disse medarbejdere i forvaltningen, får jo nærmest et gok i hovedet, hver gang en kandidat kan gøre det bedre.
Jeg tror på, at de gør det allerbedste de kan, de har jo også nogen, som de skal holde regnskab med. Måske kandidaten burde prøve at arbejde på forvaltningen, med de midler der er.
Ligeså var der lidt om kantinen i et opslag den anden dag, nuvel, så skulle menukortet også lige kigges efter, ja hvor småborgerlig kan man blive.
Nu kommer valget snart, og så bliver der nok byttet lidt rundt i byrådets cirkel.
Jeg vil ønske alle et godt valg.



Flot og klogt skrevet😊bør klart vække til eftertanke hos debatdeltagerne i den valgkamp der foregår lige nu👍