Af Peter Ernst Sundbæk
Byrådskandidat for Socialdemokratiet
Hjørring Kommune
Torsdag eftermiddag i Hjørring.
I hallen er 7. klasserne samlet med lokale håndværkere og idrætsforeninger til “Byg og Bevæg”-dag.
Ved det ene bord står tømrerlærlinge og hjælper eleverne med at bygge små fuglehuse.
Længere henne står en virksomhed fra Hirtshals, som fortæller om livet på havnen, og om at tage ansvar for de næste generationer.
I den anden ende af hallen er der musik og drama; børn fra musikskolen spiller, mens elever fra 9. klasse står for sceneteknikken.
Overalt summer det af energi, grin og virkelighed. Lærere, trænere, erhvervsfolk og elever – sammen. Det ligner et arrangement.
Men i virkeligheden er det et glimt af, hvordan Hjørring Kommune kan fungere hver dag:
Et lokalt fællesskab, hvor skole, forening og erhverv hænger sammen – ikke som tre verdener, men som ét kredsløb.
Fra samarbejde til sammenhæng
Vi taler ofte om “broer” mellem skole og erhverv, mellem uddannelse og fritid, mellem unge og job.
Men sandheden er, at vi i Hjørring Kommune ikke skal bygge broer – vi skal bygge fællesskaber.
For når relationerne er stærke, opstår samarbejdet helt naturligt.
Tænk, hvis:
- Hver skole i Hjørring Kommune havde en fast erhvervspartner, der deltager i valgfag og temauger.
- Hver forening samarbejdede med skolerne om bevægelse, trivsel og holdånd.
- Hver virksomhed tog ansvar for at åbne døren for én ung mere.
Så ville det ikke længere være et projekt. Det ville være en kultur. En måde at tænke på, hvor alle omkring børn og unge deler ansvaret for at skabe livsduelighed.
Den lokale styrke – og det fælles ansvar
Hjørring Kommune har alt det, der skal til: Et levende erhvervsliv, stærke foreninger og dygtige lærere og pædagoger. Men vi mangler stadig at gøre samarbejdet systematisk, så vi sikrer, at ingen børn og unge falder mellem stolene.
Det er præcis her, vi skal sætte ind:
- Ved at styrke samarbejdet mellem skole, fritid og erhverv gennem lokale partnerskaber.
- Ved at gøre det nemt for erhvervslivet at deltage i undervisningen – fx gennem “HJØKO-linjer” med lokale temaer.
- Ved at løfte de unge fra fritidsfællesskaber til praktik, erhverv og job, med mentorer, netværk og tillid.
For mange unge mister orienteringen, når de forlader folkeskolen. Men hvis relationerne fortsætter, til læreren, træneren, mentoren, virksomheden, så bevares trygheden.
Og så finder de vej.
Skole, forening og erhverv – tre ben under samme bord
Samarbejdet mellem skole, forening og erhverv er ikke bare en idé. Det er det, der skal til, hvis vi skal løse to af vores største udfordringer: mistrivsel og mangel på arbejdskraft.
Når børn og unge lærer, bevæger sig og arbejder i meningsfulde fællesskaber, skaber vi mennesker, der både kan og vil bidrage. Når erhvervslivet tager socialt ansvar, får de unge en reel chance for at lykkes. Og når kommunen holder fast i at binde det hele sammen, får vi et samfund, hvor fremtidens velfærd er bæredygtig, både menneskeligt og økonomisk.
Hjørring-modellen – et fællesskab i bevægelse
Vi kalder det Hjørring-modellen, fordi vi ikke bare administrerer, vi udvikler. Vi viser, at det kan lade sig gøre at skabe sammenhæng i et samfund, der ellers ofte falder fra hinanden i systemer.
Fra den lokale fodboldklub i Vrå til smedeværkstedet i Sindal. Fra musikskolen i Hjørring til erhvervspraktikken i Hirtshals. Det er alt sammen dele af den samme fortælling: At fællesskab ikke slutter, når klokken ringer ud.
En kommune med én retning
Når vi investerer i samarbejde, investerer vi i sammenhængskraft. Det er sådan, vi får både flere i arbejde, flere i fællesskaber og færre i mistrivsel.
Hjørring skal være kendt som kommunen, hvor vi ikke taler om siloer – men om sammenhæng. Hvor skole, forening og erhverv er tre ben under det samme bord. Hvor børn og unge ikke kun lærer for livet – men i livet.
Det er dér, fremtidens kommune findes. Ikke i planerne – men i fællesskabet.
