Af Stefan Karlborg
Byrådsmedlem for Venstre
Hjørring Kommune
Når vi i byrådet snart skal tage stilling til kommuneplanstillæg nr. 39 – her midt i valgkampen – bliver vi stillet over for et valg, der på overfladen kan virke teknisk, men som i virkeligheden handler om noget helt grundlæggende: hvordan vi behandler vores kyst, og om borgerne fortsat kan have tillid til, at vi passer på den.
Tillægget betyder, at den nuværende kystnærhedszone sættes ud af kraft – altså den beskyttelse, der i dag skal sikre, at vi ikke tillader byggeri, som skæmmer kysten. Først senere genindføres beskyttelsen i en ny kommuneplan, hvor kysten opdeles i zoner alt efter afstand til havet.
Jeg må sige det, som det er: Det giver ingen mening at ophæve en beskyttelse for derefter at genindføre den i en ny forklædning. Vi risikerer at skabe et smuthul i vores egen planlægning, som kan få alvorlige konsekvenser for kysten.
For med dette tillæg åbner vi i praksis døren for projekter, der vil ændre vores landskab for altid – blandt andet det store, aktuelle VE-projekt mellem Vrensted og Løkken med fem 180 meter høje vindmøller og 93 hektar solceller. Det ligger i et område, hvor kystbeskyttelsen ellers skulle gælde.
Jeg tror ikke, nogen ønsker at skade vores kyst. Men vi må være ærlige: Hvis vi vedtager dette tillæg, gør vi det alligevel.
Vi baner vejen for netop det, vi i årevis har sagt, vi ville beskytte.
Derfor vil jeg appellere til mine byrådskolleger: Lad os trække i håndbremsen, inden det går galt. Vi kan stadig nå at tænke os om – og sikre, at vi ikke underminerer den beskyttelse, der er en af vores vigtigste natur- og turismemæssige styrker.
Vores kyst er ikke bare smuk – den er et fundament for både vores økonomi, identitet og livskvalitet.
Vi må ikke ofre vores unikke kystnatur for at sætte flueben i et grønt regneark. Grøn omstilling skal være klog – ikke kortsigtet. Ægte bæredygtighed handler også om at beskytte det, der ikke kan genskabes.
