Venstre har nu haft borgmesterposten i 4 år, og vi kan se tilbage på en lang række resultater, som vi er utrolig stolte af.
Perioden har været præget af et bredt samarbejde i byrådet med aktiv deltagelse næsten hele vejen rundt. Der er landet brede budgetforlig med deltagelse af 22-28-29-30 mandater under Søren Smalbros ledelse.
Resultaterne står i kø, og de resultater er selvfølgelig opnået i samarbejde med byrådets andre partier – ingen kan opnå noget alene – det kræver samarbejdsvilje og -evne at indgå i et konstruktivt fællesskab, hvor man arbejder for at flytte noget og gøre en forskel.
ØKONOMI
- Ingen økonomiske overraskelser – tæt opfølgning og styr på budgetterne
- Nedbringelse af kassebeholdning som planlagt
- Indfrielse af likviditetslån for 75 mio. kr. = årlig besparelse på 8 mio. kr.
- Vi afdrager dobbelt så meget på gamle lån som vi optager af nye
- Dansk Industri placerer Hjørring som nr. 26 ud af 95 i erhvervsvenlighed (før 42)
ERHVERV, TURISME, UDVIKLING & INFRASTRUKTUR
- Balance mellem ind- og udpendling – 1.500 flere bliver i Hjørring Kommune
- Efterspørgsel på erhvervsjord i Vrå, Hjørring og Hirtshals
- Stærkt samarbejde mellem Erhverv Hjørring, Business Hjørring og kommunen
- Annullering af udvidelse af Hirtshals Havn efter grundig analyse – men fortsat opbakning til havnens udvikling
- Etablering af De Maritime Huse i Løkken
- DM i Skills 2026 i Hjørring
- Opbakning til UNESCO-plan for Børglum Kloster
KULTUR, FRITID & LOKALSAMFUND
- Støtte til Nordjysk Pigekor, Sangkraft Hjørring, Hirtshals Operafestival og Hjørring Sommerspil
- Tilskud til klubhus i Bagterp, Fælleshus i Tversted og udvidelse af Sindalhallen
- Forbedret akustik i Fiberhallen, Park Vendia
- Ny haltilskudsmodel for selvejende haller
- Styrkelse af Landsbyforum og frivilligt arbejde i hele kommunen
TRIVSEL, ÆLDRE & HANDICAP
- Tilskud til pasning af egne børn og frit valg
- Forebyggelsesstrategi – investering i mennesker der betaler sig
- Ældreområdet har fået et tiltrængt løft i budget 2024 og 2025
- Nyt Ældrecenter Soldalhus i Sindal
- Opbakning til det nye Friplejehjemmet Asbjørn, Tornby
- E-team i hjemmeplejen og ajourført plejeboligplan
- Ny botilbudsplan og styrket indsats på voksenhandicapområdet
- Udskiftning af loftslifte og kørevogne på 6 ældrecentre
- Nye servicefaciliteter på Vikingbanke i Hirtshals
- Bænke som en del af sundhedspolitikken
BØRN, UNGE & UDDANNELSE
- Hirtshals Skolecenter som fyrtårn for praksisfaglig undervisning
- Forbedring af faglokaler og vedligehold på skoler
- Udvidelse af børnehaven Hyttefadet i Løkken
- Opbakning til Hjørring Kulturskole
TRAFIK & BYUDVIKLING
- Løbende trafiksikring i hele kommunen
- Rundkørsel ved Ringvejen og Vellingshøjvej
- Ny jernbanebro på Halvorsmindevej
- Bro over Uggerby Å
- Cykelstier ved Løkken Skole og Skallerup Friskole
- Fortov ved Industrivej i Løkken
- Ny toiletbygning ved Bådehuset i Tversted
Det er dog ikke det hele, der handler om at klippe snore til nye spændende projekter – at sætte sig i borgmesterstolen kræver, at man tør tage ansvaret – også for de svære, men nødvendige beslutninger.
Venstre og Søren Smalbro er helt klar til at tage ansvaret også de næste 4 år, og håber på vælgernes opbakning til endnu en periode på Borgmesterposten, hvor det brede samarbejde igen vil blive afgørende for de bedste beslutninger for vores kommune.
Det går godt i Hjørring Kommune, kommunen er i en positiv udvikling og det arbejde vil vi gerne fortsætte med at stå i spidsen for.
Fortsat god valgkamp.



