Fredag havde Vendsyssel Teater inviteret til Åben Prøve på den kommende juleforestilling… Der var fuldt hus af interesserede i alle aldre, og de fik lov at opleve et par bidder af en julehistorie, der bliver formidlet med højt humør og sprudlende energi…
Publikum dumper ind i fortællingen lige der, hvor Gabriel keder sig allermest… Intet kan muntre ham op, en nisse stjæler månen i protest over, at Gabriel og hans mor slet ikke skal fejre jul herude ved kysten i Fyrtårnet, som jo skal passes til punkt og prikke…og ingen jul er jo én ting, men forestil dig, at månen pludseligt forsvandt fra nattehimlen… den slags skal man ikke spøge med, men heldigvis er overraskelsernes tid ikke forbi…
Maleika – en sprudlende, fantasifuld og badutspringende pige – melder sin ankomst, og så sker der sandelig ting og sager…
På baggrund af den viste prøvestump kan jeg godt garantere, at du roligt kan tage dine børn og børnebørn med i teater, når løjerne folder sig ud i fuldt flor fra den 22. november med børnevenlige teatertider… alle fra 6 til 106 år vil føle sig godt underholdt…
Se, læs og køb billetter her.
Foto: Elling.


