Dyrenes Beskyttelse: Danmarks klimaansvar starter med færre dyr i staldene

Dyrenes Beskyttelse deltager på COP30 med et klart budskab til danske politikere: Danmark har en unik pligt til at handle nu, da vores industrielle, animalske produktion på et hidtil uset niveau presser klimaet, dyrene og naturen – både herhjemme og ude i verden, noteres det i en pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse.

Nye tal fra FN viser, at selv i en verden uden fossile brændsler kan vores fødevareproduktion alene presse temperaturstigningen over 1,5 grader – den grænse, som verdens lande har aftalt at holde sig under for at forhindre de mest katastrofale følger af klimaforandringerne.

Som et af verdens mest dyretætte lande har Danmark et særligt ansvar for at stoppe klima- og naturbelastningen – både herhjemme og ude i verden:

“Det er tid til at bryde med den politiske fortælling om, at klimakrisen løses via energipolitikken alene. Vi skal erkende fødevaresystemernes strukturelle belastning. Forskningen er klar: Klimakrisen kræver markant færre dyr, et massivt skift til mere plantebaseret kost og et landbrug, der genopretter naturen – ikke ødelægger den. Det er her, den virkelige handling ligger, siger politisk rådgiver Mette Susgaard,” der repræsenterer foreningen på topmødet i Brasilien.

Den danske sojaregning: Foder til 200 millioner dyr

Danmarks position som grønt foregangsland udfordres af to problemer, der hænger uløseligt sammen:

Hvert år importerer Danmark mellem 1,2-1,7 millioner ton soja, hvilket udleder omkring 2,1 millioner ton CO₂ og optager et stort areal. Langt størstedelen bliver brugt som foder i den danske husdyrproduktion med over 200 millioner dyr. En produktion, der fastholder millioner af dyr i et system, hvor der ikke er plads til god dyrevelfærd.

Samtidig er sojaproduktionen tæt forbundet med afskovning og tab af levesteder for arter – herunder store pattedyr som jaguaren og myreslugeren i Sydamerika, hvor klimatopmødet afholdes. Dermed bidrager dansk landbrug ikke kun til klimabelastning og dårlig dyrevelfærd herhjemme, men også til natur- og biodiversitetskrisen på den anden side af kloden.

“Vi kan ikke kalde os et grønt foregangsland, hvis vi stadig fodrer vores dyr med naturødelæggelse, der foregår uden for Danmarks grænser,” fastslår Mette Susgaard.

Danmark sidder i førersædet: Brug formandskabet til at handle

Selvom situationen er alvorlig, er det ikke for sent at ændre kurs. Dyrenes Beskyttelse opfordrer regeringen til at bruge Danmarks EU-formandskab på COP30 til at:

• Arbejde for reduktioner af CO₂-udledninger fra animalsk, industriel dyreproduktion samt arbejde for drastisk reduktion af klimagassen metan.
• Fremme en omstilling væk fra industrilandbrugets massive aftryk i Danmark og det danske aftryk uden for landets grænser – for eksempel ved sojaimport – og vise lederskab ved at bremse naturtab og styrke biodiversiteten.
• Sikre finansiering til en retfærdig omstilling af landbruget ved at omfordele subsidier fra den konventionelle animalske produktion til økologisk og plantebaseret produktion.

“Vi har en historisk mulighed for at vise lederskab. Hvis Danmark bruger COP30 til at koble klima, natur og dyr, kan vi tage et vigtigt skridt mod at skabe et fødevaresystem, der både brødføder verden og beskytter livet på jorden,” afslutter Mette Susgaard.