Af Bodil Pedersen
Elverhøjsvej 10,
Brønderslev
Nordjyllands Politi er den store skurk i Doris-sagen og det er politiet – sammen med Hjørring Kommune, der skal placeres på anklagebænken.
Det må være politiet, som på den ene eller anden måde trækker i trådene og forhindrer Doris i at komme hjem til Tversted – det er således nærliggende at tro, at de har skaffet sig et tvangsværgemål over gamle Doris.
I givet fald et tvangsværgemål, som er funderet på den lægefaglige vurdering, som først følger efter myndighedernes tvangsflytning af Doris fra eget hjem og efterfølgende tvangsplacering på det kommunale plejehjem i Sindal – og derfor en lægefaglig vurdering, som selvfølgelig må afspejle myndighedernes forudgående voldsomme indgreb over for Doris.
Politiet kan ikke på nogen måde sandsynliggøre, at pågældende efterfølgende lægefaglige vurdering er dækkende for Doris´ tilstand forud for myndighedernes indgriben og dermed vil kunne begrunde et tvangsværgemål over Doris. En advokat for Doris vil hurtigt kunne pille et sådant eventuelt tvangsværgemål fra hinanden, hvorefter Doris vil være den frie kvinde, som hun burde have været hele tiden.
Efter politiets beskrivelse af hændelsesforløbet den for Doris skæbnesvangre søndag i august er Doris selv i stand til selv at bevæge sig, da hun skal ud til politibilen, noget hun ikke er i stand til efter en uges ophold på Sindal Plejehjem og heller ikke i de efterfølgende uger på afdeling 205A.
Hun befinder sig således i koma i de to første uger af sygehusindlæggelsen og er til sidst så svækket, at sygehusafdelingen opgiver at gøre mere for den gamle dame. Hensigten er herefter at udskrive Doris tilbage til Sindal Plejehjem til at dø. Det finder datteren ud af og hun kræver behandlingen af moderen genoptaget, hvilket også sker dagen efter, den 22. august. Doris kommer sig herefter hurtigt og begynder at ligne sig selv igen.
Doris kommer ikke ved udskrivelsen hjem til Tversted, som ellers er hendes ønske, men bliver på politiets ordre udskrevet tilbage til Sindal Plejehjem, hvorfra hun allerede en uge efter må genindlægges på afdeling 205A febril og dehydreret. Igen er datteren den, der griber ind og redder moderen fra at dø.
Det synes således ikke at være Doris´ datter, som udgør en fare for moderen, men de selvsamme myndigheder, som netop skulle forestille at sikre den gamle dames ve og vel – og i stedet for at udstyre den gamle dame med et tvangsværgemål burde politiet udstyres med et tilhold mod overhovedet at nærme sig Doris. Måske en opgave for en anden politikreds at tage sig af.