På en frostklar onsdag aften i det islandske tog Fortuna Hjørring samtlige tre point i det første af to opgør i ottendedels-finalerne af Europa-cuppen.
Modstanderne var de islandske mestre fra Breidablik, og det blev som Fortuna-træner, Lene Terp, havde forudsagt en intens og fysisk affære.
Gæsterne fra Hjørring skulle bruge lidt tid på at få fodfæste på en frostglat kunstbane, men som kampen skred frem, kom de fleste skud, det bedste spil og de største chancer fra danskerne.
Derfor var det fuld fortjent, at Fortuna-topscorer, Joy Omewa, i anden halvlegs første minut kunne score på den assist Nikoline Nielsen lagde til hende, og trods mange flere chancer – og lidt panik i anden halvlegs døende minutter – så blev det, kampens enlige scoring.

Fortunas cheftræner Lene Terp var optimistisk efter opgøret:
– Jeg er egentlig godt tilfreds med kampen, og jeg synes set over hele holdet, at vi leverer nogle fine præstationer. Breidablik er ikke nogen let modstander, og for mig er det sejren – og ikke dens størrelse, som er afgørende.
Hjørring-holdet flyver torsdag retur til Danmark, hvor der fredag venter en træning, før det lørdag går løs i A-ligaen på udebane mod OB, før den står på returkamp onsdag den 19/11 mod Breidablik hjemme i Hjørring i Europacuppen:
– Det bliver en fuldstændig anden kamp på et helt andet underlag, men den går vi naturligvis også efter at vinde.
Returopgøret i Hjørring er klokken 18:00 den 19/11 og man kan via Fortuna Hjørrings hjemmeside få gratis billetter til opgøret.
Kampfakta
Breidablik – Fortuna Hjørring: 0-1
Mål: Joy Omewa (46 minut)
Advarsler
86: Tila Peltonen
Fortunas opstilling:
4-4-2: Andreea Paraluta – Janelle Corida – Tila Peltonen, Laura Frank, Tilde Johansson – Ashley Riefner, Sarah Dyrehauge, Nikolinee Nielsen (71:Miyuu Takahira), Floentina Olar – Josefine Valvik(90: Rie Skotte), Joy Omewa(89: Risako).


