Af Jes Bastholm
Skolebestyrelsesformand og byrådskandidat
Socialdemokratiet i Hjørring Kommune
Hjørring kommune er meget konsekvente i deres måde at bevillige penge til skolerne. Er man under 27 elever i indskolingen eller 29 i de øvrige årgange får man penge til en klasse, er man flere får man penge til to klasser og så videre. Der levnes ikke plads til tilflyttere. Det opgøres hvert år d. 5. september hvor mange klasser skolen får penge til. Så fanger bordet resten af året.
I Folkeskolelovens §36 står der: ”Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig”, det samme siger Hjørring Kommunes styrelsesvedtægt i afsnit 3.1. I samme styrelsesvedtægt står der, at der kun er frit skolevalg så længe der er to ledige pladser i hver klasse til tilflyttere. Men når det kommer til sammenlægning af klasser, levner man ikke plads til tilflyttere.
Det giver i øjeblikket problemer på Sydøstskolen. På 1. årgang var der ved skoleårets start 6 klasser. 3 på Bagterp og 3 på Muldbjerg. De 3 klasser på Bagterp har alle præcist de tilladte 26 elever. Klasserne på Muldbjerg havde 5. september 52 elever. Det betyder at de tre klasser på Muldbjerg skal lægges sammen til 2 klasser med præcis 26 elever i hver klasse. Men så er alle klasser på årgangen fyldt – og der er ikke plads til at overholde Folkeskolelovens §36, hvis der kommer tilflyttere.
Sagen kunne så ende som et teoretisk tankespind fra skolebestyrelse og ledelse. Men i dette tilfælde er der i oktober flyttet et barn i første klasse til Muldbjergskolens distrikt. Klasserne der var planlagt til at blive sammenlagt omkring nytår, har nu nøjagtig en elev mere end det er tilladt. Så de kan ikke sammenlægges alligevel. Men følger der så penge med fra Rådhuset? Nej, det gør der ikke. Så nu er skolen nødt til at finde 748.000 kr. til den ”ekstra klasse” andre steder på budgettet, for at kunne overholde Folkeskoleloven. Det svarer til de samlede udgifter til lejrskoler i 2 år for hele Sydøstskolen.
Jeg mener, at dette eksempel tydeliggør problemerne, med den meget firkantede måde kommunen finansierer skolerne på. Der er næsten ingen sammenhæng mellem antallet af elever og pengene skolen modtager. Der er kun meget store bevillingstrin i forhold til hvor mange klasser der er brug for. Så tages der slet ikke hensyn til om der fx skal sammenlægges og opdeles klasser flere gange i løbet af elevernes skoletid. Det er ikke fremmende for elevernes trivsel.
Jeg mener derfor tildelingsmodellen i højere grad skal være baseret på antallet af elever fremfor klasser. Dermed kan skolerne i højere grad vælge løsninger, der ikke bliver så meget ”enten eller” i forholdet til antal klasser på en årgang.
