Af Anders Rydahl-Jensen
Kandidat til KV25 og RV25 for Venstre
Hjørring Kommune
Ordene kommer fra Hjørring Byråds helt egen og vaskeægte reality deltager, Per Møller, der i 2011 deltog i Robinson ekspeditionen. Ordene faldt i øvrigt under optagelserne til TV2Nords SOME-indslag fra et byrådsmøde, om ”Danmarks bedste realityprogram”.
Jeg ved i øvrigt heller ikke om jeg er helt enig. Politik er vel en form for reality. Det er i hvert fald virkelighed. Vores virkelighed. Borgernes virkelighed. Derfor skal vi også behandle den med ordentlighed og med den respekt den fortjener.
En ting er at stille op til chilispisning i en valgkamp eller at udlodde biografbilletter eller rødvin til vælgere for at finde en ”speciel” valgplakat, der er gemt i byen. Det er vel bare sådan valgkamp 2025 også ser ud. Men taler det ikke også lidt ind i den useriøsitet og manglende respekt nogle byrødder har haft overfor demokratiet i denne periode.
Jeg syntes ærligtalt at borgerne i Hjørring Kommune fortjener fire år med et sammenhængende og ordentligt byråd, der kan samarbejde rundt om hele bordet og som er klar til at arbejde for en god og sammenhængende kommune.
De sidste år har det mest virket som om nogle af vores politikere har haft mere travlt med at iscenesætte sig selv, frem for at sætte Hjørring Kommune i scene. Det skal vi have lavet om på. Det kræver ny energi og nye kræfter. Det kræver et byråd sammensat af både erfarne og nye byrødder, der er klar til at samarbejde på tværs af politik og partifarver.
For Hjørring Kommunes bedste. Husk at stemme tirsdag den 18. november og husk at tænke nyt når du skal sætte dit kryds – ”Det vi Plejer” har tilsyneladende ikke virket de sidste fire år.



Når man ser livestream fra møderne i Hjørring Byråd, kan man godt være i tvivl….
Det kan du godt have ret i Ole. Derfor er det måske også på tide at borgerne tænker nyt og kigger ud over det “vi plejer” som tilsyneladende ikke har virket de sidste fire år. Der er brug for en ny retning med fokus på samarbejde på tværs af politik og partifarver.
Det ved jeg at vi er mange yngre og nyere kandidater der står inde for.