Af Claus Mørkbak Højrup
Byrådsmedlem for Venstre
Hjørring Kommune
Der er mange der siger det i en valgkamp. Men hvad betyder det egentlig? For mig er svaret enkelt. Systemet skal tilpasses mennesket. Ikke omvendt.
Den værdi vi skaber for mennesker, hænger uløseligt sammen med den værdi vi skaber i vores økonomi. Det ene kan ikke eksistere uden det andet. Derfor skal vi begynde med mennesket hver eneste gang.
Når jeg taler om mennesket før systemet, så handler det om konkrete valg, der gør hverdagen bedre for borgere. Her er fem konkrete eksempler, hvor jeg allerede har arbejdet for den retning, og hvor jeg ønsker at fortsætte.
Unge skal møde en samlet indsats
Alt for mange unge mister støtten når de fylder atten. Med Tværgående Ungestøtte samler vi fagfolk et sted og skaber en sammenhængende indsats. Den unge skal ikke forklare sin historie igen og igen.
Kommunen skal tage ansvar for at skabe et samlet blik og en indsats der følger den enkelte.
Læring skal bygge på virkeligheden
Juniormesterlære giver unge mulighed for at hente erfaring ude i rigtige virksomheder.
Det styrker deres tro pa egne evner og kobler skole og praksis. Men ordningen skal være retfærdig for alle elever.
Jeg vil arbejde for kvalitet og lige adgang, så ordningen bliver reel, solid og tryg.
Folkeskolen er fundamentet
Hvis vi vil have flere unge videre i uddannelse og job, skal vi sikre at grundlaget i folkeskolen er stærkt og ensartet.
Evalueringer viser fremskridt, men også store forskelle mellem skolerne. Det må ikke være postnummeret der afgør unges muligheder. En tidlig indsats skal vare stabil og forankret.
Ældre skal møde kendte ansigter
Stabilitet skaber tryghed. Erfaringerne fra E-teams viser at faste medarbejdere giver bedre kvalitet for ældre borgere.
Mindre forvirring. Mindre gentagelse. Mere faglighed. Vi kan organisere vores pleje på en måde der sætter relationen mellem medarbejder og borger i centrum.
Det vil jeg arbejde videre med.
Sårbare borgere skal mødes som mennesker
Hjørringmodellen ændrede måden vi arbejder med mennesker i svagere positioner. Ikke flere kasser. Ikke flere lange ventetider.
I stedet en individuel plan der bygger på personens egne ressourcer og behov. Det er et syn pa mennesker der tager dem alvorligt. Det er sådan vi skaber reel forandring og undgår at borgere mister modet i systemet. Ovenstående er ikke noget vidtløftigt politik.
Det er tiltag, som ER gennemført. Det skal vi have mere af. Det er dette, jeg mener, med mennesket før systemet. Det er ikke en flot frase.
Det er en politisk forpligtelse.
