I mange år har broderi været noget man så i gamle film eller hos bedstemor, men i de seneste år har broderiet fået en renæssance.
Det er pludseligt in at brodere og mange har genoptaget dette traditionelle håndværk, men broderi er ikke bare korssting og fine afslutninger.
Kom og bliv inspireret på Vendsyssel Historiske Museum torsdag d. 10. juni fra klokken 16 til 18, og se eksempler på hvordan broderi kan se ud i nye fortolkninger.
Højskolelærer og konstruktør Lene Schøning fortæller og viser eksempler på broderi som udtryk. Derefter vil der blive serveret et let traktement.
Tilmelding senest 31.maj på 30388650 . Entré 95,- betales ved tilmelding. Begrænset antal pladser.