Tversted Borger- og Turistforening inviterer onsdag den 19. november klokken 14 til rejsegilde på Kysthusene ved p-pladsen nær nedkørslen til stranden.
Kysthusene er et nyt projekt som Tversted Borger- og Turistforening håber vil styrke både fællesskab og friluftsliv i området. Kysthusene kommer til at rumme en sauna, et aktivitetshus og moderne toiletfaciliteter.
Til rejsegildet onsdag er håndværkere, arkitekt, borgere, repræsentanter fra Hjørring Kommune og sponsorer inviteret til at fejre projektets fremdrift. Foreningen sørger for hyggelig stemning med pølser, øl og vand.
– Vi håber, at rigtig mange lokale borgere og sommerhusejere vil deltage i rejsegildet.
NordsøPosten har fulgt projektet…
Bag projektet, som er den del af det flotte ”Drømmen om Tversted” står en række sponsorer: Realdania, Hjørring Kommune, Friluftsrådet, Lokale og Anlægsfonden samt Tversted Borger- og Turistforening.

Herunder en lille video fra støbearbejdet ved Kysthusene i Tversted. Foto: Palle W. Nielsen


