Socialdemokratiet lykkedes ikke med at tage borgmesterkæden, men partiets gruppeledelse fik flotte, personlige valg ved gårsdagens kommunalvalg i Hjørring Kommune.
Borgmesterkandidat Mai-Britt Beith (S) fik med hele 3.838 stemmer en markant sejr i personlige stemmer i forhold til de to nærmeste konkurrenter, Venstres borgmester Søren Smalbro (2479) og Konservatives Per Møller (2734), der begge måtte indkassere en stor tilbagegang i personlige stemmer.
Mai-Britt Beiths makker i den socialdemokratiske gruppeledelse, Thomas Klimek, skrev sit eget lille kapitel i den lokalpolitiske historie, da partiets 2. viceborgmester med 1.055 personlige stemmer er den første kandidat i Hjørring Kommunes historie, der ikke er opstillet som spidskandidat, som opnår over tusinde personlige stemmer og nærmest vinder sit eget mandat.
Også Det Radikale Venstres spidskandidat, Gry Bruun Nielsen, fik et meget flot personligt valg med 915 personlige stemmer og genvandt sit mandat.
Link til relaterede artikler
Søren Smalbro (V) beholder med borgerligt flertal borgmesterposten i Hjørring


