og Dana Cup satte forleden rammen for et inspirerende netværksmøde hos en af deres tætte samarbejdspartnere, Fårup Sommerland. Arrangementet samlede sponsorer og samarbejdspartnere til en dag med fokus på videndeling, relationer og fremtidige muligheder.
Dagens faglige højdepunkt kom fra Søren Martin Mørch, der leverede et engagerende oplæg om rekruttering, onboarding og medarbejderkultur. Hans indlæg gav deltagerne konkrete indsigter i, hvordan stærke værdier og strukturer kan skabe trivsel og fastholde medarbejdere – et emne, der er aktuelt for både sportsklubber og erhvervsliv.
Derudover fik deltagerne et spændende indblik i Fårup Sommerlands historie og visioner for fremtiden. Parken, der er kendt som en af Nordjyllands største attraktioner, præsenterede nye tiltag, herunder et moderne personalerum og et opdateret indgangsområde, som deltagerne fik mulighed for at opleve på en rundtur sidst på dagen.
Fortuna Hjørring og Dana Cup takkede afslutningsvis alle sponsorer for opbakningen og rettede en særlig tak til Søren Martin Mørch og Fårup Sommerland for at skabe rammerne om en dag, der kombinerede netværk, inspiration og oplevelser.


