Kornets Hus syd for Hjørring søger en kok, som har lyst til at udvikle huset sammen med alle de kreative kræfter på dette spændende oplevelsessted.
– Vil du være med til at forme fremtidens madoplevelser? Har du lyst til at være med lige dér, hvor noget nyt bliver skabt? Kornets Hus er i gang med at sætte en ny retning, hvor madoplevelserne skal helt frem i forreste række. Vi søger en fuldtidskok, der brænder for både god mad og for at være med til at udvikle noget nyt sammen med os.
Sådan beskriver direktøren i Kornets Hus, Rikke Ejsenhardt, jobbet og uddyber:
– Det her job er til dig, der tænker: – Jeg vil mere end bare lave mad – jeg vil være med til at præge, hvordan vi gør det.
Den arkitektoniske perle Kornets Hus er et oplevelseshus for mad og korn med aktiviteter for hele familien.
Kornets Hus søger en uddannet kok eller en person, der har anden solid gastronomisk erfaring.
Du kan læse mere og søge stillingen som kok i Kornets Hus.


