Menighedsrådet for Horne og Asdal sogne havde menighedsmøde tirsdag aften i Menighedshuset i Horne.
Formand Susanne Lønsman Larsen bød velkommen og aflagde beretning for det sidste år, som var menighedsrådets første år. Det fylder selvfølgelig at vores præstestilling stadig er ubesat.
Kasserer Jacob Madsen gennemgik regnskabet for 2024 og budgetterne for 2025 og 2026. Selv om der var underskud i 2024, har sognene en fornuftig økonomi.
Deltagerne fik så et ark med spørgsmål om kirkelivet til overvejelse enkeltvis. Derefter diskuterede man så spørgsmålene i små grupper på fire.
Så var det tid til kaffe med boller og æblekage (æbler fra præstegårdshaven), inden man samlede synspunkter og overvejelser op.
Der kom en del ting frem, som menighedsrådet nu kan tage med til fremtidige drøftelser.
Foto: Privat.


