Julen banker for alvor på alles døre, og det gælder også for Hjørring Alliancen, det tidligere Hjørring Handel.
Hjørring Alliancen beskriver alliancen således: Med næsten 200 engagerede medlemmer skaber vi aktiviteter, der samler og engagerer hele Hjørring. Vi står bag blandt andet Sommerby, Byfesten og julebelysningen – og er med til at brande Hjørring som en levende og attraktiv by for alle.
Butikker, gågade og meget andet er klædt i julens udsmykning, og NordsøPosten søgte – og fandt – masser af dejlig julestemning i varehuset A-Z, som er en del af Bilka-kæden under danskejede Salling Group.
Hjørring Alliancen har blandt andet lavet en konkurrence, hvor man kan hente en kupon i konkurrencens 17 deltagende forretninger, blandt andre A-Z, udfylde den med 10 mærker fra køb og aflevere kuponen igen i én af butikkerne for at deltage udtrækningen af gavekort til en værdi af 300 kroner i ugerne 49, 50 og 51.
Alle kuponer skal være afleveret senest den 17. december klokken 18, og vinderne får direkte besked.
Fredag den 19. december udtrækkes hovedgevinsten, der er gavekort til en værdi af 15.000 kroner til konkurrencens deltagende butikker, som er:
A-Z, Meny, Spar Dame, føtex, Fjerrenseriet, Zjoos, Boutique Mary, Kirppu, Sabbie, Christina & Co, Søstre Grene, Supervin.dk, Hr. Gaden, vibholm, Bone’s, Galleri&Os, XL Hjørring Tømmerhandel.


