Af Ove Birk
Vendelbo-Listen
Punkt 3 på dagsordenen: “Nordværk Affaldsenergi A/S anmoder om godkendelse af deltagelse i CO₂-fangst-projekt og kommunal garantistillelse.”
Eller som det også kunne hedde: “Vi har fundet et projekt, der er så stort, at ingen tør indrømme, at de ikke aner, hvad der foregår.”
Byrådsmøde i aften.
Forventet tidsforbrug: 11 minutter.
Forståelsesniveau: 0–0,3%.
Man kan næsten se scenen for sig: En række politikere, der lydløst nikker, mens powerpointen bladrer forbi som et tog i høj fart. “Teknologi”, “fremtid”, “CO₂”, “klima”… Jo længere sætningerne bliver, desto dybere bliver nikkene. Der er ingen, der vil være den, der rækker hånden op og spørger:
“Øh… undskyld… hvad koster det egentlig?”
For så er man jo straks dømt ude som den, der ikke har forstået hverken verdenssituationen, bæredygtighedens hellige skrifter eller kommunens mulighed for at blive CO₂-neutral ved at hælde en milliard i et rør med damp i.
Og selvfølgelig bliver det vedtaget. Det gør den slags altid. Ikke fordi alle er enige – men fordi ingen tør sige:
“Kunne vi få det forklaret igen, men denne gang som om vi var almindelige mennesker og ikke en gruppe energipolitiske raketforskere?”
Så i aften glider det sikkert igennem som varm affaldsenergi gennem et turbinehjul: hurtigt, lydløst og uden nogen helt ved, hvad der lige er sket.
Hvis CO₂’en bliver fanget, kan man jo håbe, at realismen i projektet kommer med i nettet.
Men sandsynligheden?
Tja… nok nogenlunde den samme som at et byrådsmedlem rejser sig og siger:
“Jeg forstod ikke en brik – kan vi få en voksen ind?”
Ja, hvad ved bønder om agurkesalat…..Du har så meget ret, Hr. Birk