Henrik Sørensen, ejer og direktør for Vindunor A/S, og nu også medejer af fodboldklubben Vendsyssel FF opfordrer til massiv opbakning om den lokale fodboldklub med nye, danske ejere og sikkert også snart med det gamle navn FC Hjørring.
Lettelsen løftede humøret og glæden var stor, da en ny og bred lokal ejerkreds for snart en uge siden meldte ud, at de har overtaget Vendsyssel FF via det nystiftede selskab FC Hjørrings Venner ApS.
Selskabet ledes af Henrik Fjordbak fra Fjordbak Byg A/S, Henrik Sørensen fra Vindunor A/S og Morten Simonsen fra Nordjysk Gulvcenter A/S.
– Med overtagelsen begynder et nyt kapitel for klubben, hvor målet er at skabe stabilitet, lokal forankring og et stærkt fremtidsperspektiv for både førsteholdet og talentudviklingen. Det er desuden planen, at klubben på sigt skifter navn til FC Hjørring, lød den glade melding.
– Efter et turbulent år i fodboldklubben Vendsyssel FF har cirka 25 lokale virksomheder valgt at bakke op om en ny ejerkonstellation.
– Vi mener ikke, at der har været den rette udvikling i klubben, og vi gør nu det her for Vendsyssel, for klubben og for spillerne. Vi har en enorm talentmasse i klubben, som fortjener de bedst mulige rammer. Nu kommer der noget helt nyt – båret af lokale kræfter med hjertet det rette sted.
– Hvis vi i fremtiden vil have noget at bygge på for vores virksomheder i Vendsyssel, er vi nødt til at tage et lokalt ansvar, som rækker langt frem, og sikre, at de unge har et fyrtårn lokalt, de kan kigge op til.
– Så opfordringen herfra kom ud af busken og bak op, både økonomisk men også på stadion. Næste kamp og første kamp i ”nye klæder” er lørdag den 7. marts 2025 klokken 14 mod Brabrand IF.
Vendsyssel FF har julekonkurrence på Facebook, som du med fordel kan gå ind og synes godt om og følge for at vise opbakning, indtil klokken 20 i aften den 3. december en julekonkurrence:
Kender du en som kunne tænke sig at gå med spillerne på banen til årets første hjemmekamp? Så vær med i konkurrencen her!
Lørdag den 7. marts klokken 14 tager vi imod Brabrand på Nord Energi Arena – og vi søger én heldig dreng eller pige under 12 år, som skal gå med spillerne ud på banen til kampen!
I kommentarfeltet på Vendsyssel FF Facebook skal du blot skrive: Forza Vendsyssel FF
Vinderen får:
Mulighed for at gå med spillerne ind på banen og to billetter til kampen
Konkurrencen slutter onsdag den 3. december 2025 kl. 20, og vinderen kontaktes direkte via Messenger.



Sæsonkortet er fornyet!