Hirtshals Kro og Restaurant danner ramme om en særlig fejring, når Per Kro inviterer til åbent hus i anledning af fejringen af musiker Chris Borups 70 års fødselsdag.
– Hvis du i disse festlige juledage har gået som en lille Tiny Tim og undret dig over, hvorfor der ikke lød klokker eller kom et brev fra selveste Chris i anledning af hans store 70-års dag, så frygt ej længere. Som en anden Ebenezer Scrooge, der helst ville lade dagen passere i stilhed, havde Chris ikke tænkt sig at gøre noget særligt væsen af sig selv. Men vi andre har heldigvis haft besøg af juleånden, og den var ikke til at argumentere med, lyder det med vanlig fabulerende munterhed fra Per Kro.
Arrangementet finder sted søndag den 14. december fra klokken 13.00 til 16.00 og byder på en hyggelig eftermiddag med mad, drikke og godt samvær.
Selvom fødselaren altså som nævnt oprindeligt ønskede at markere dagen i stilhed, har venner og familie således insisteret på at fejre milepælen. Derfor åbnes dørene til kroen, hvor gæsterne kan komme forbi og ønske tillykke i uformelle rammer.
Fejringen falder midt i juletiden, og arrangørerne lover en varm atmosfære, der passer til højtiden. Alle, der har fulgt Chris Borup gennem livet, er velkomne til at deltage i markeringen af den runde fødselsdag.
Allerede nu skal der lyde et stort tillykke fra Chris Borups trofaste fans hos NordsøPosten.



Det bliver dejligt at se ham igen efter så mange år. Frisuren er blevet mere grå, jeg husker ham som en festlig musiker med en lidt a la afro frisure. Men helt sikkert, jeg glæder mig til at komme og trykke ham på næven,