Til sommer drager Lund Interiør på togt til Gl. Skagen. Men bare rolig – de giver den stadig fuld skrue i butikken i Hirtshals og sørger for lækkert udvalg hos Feriepartner i Tversted.
– I Strandgalleriet på Ruths Hotel finder du os imidlertid til sommer med favnen fuld af skønne produkter fra Atlantik og nu med Skagen på tøjet fra Hjemhavn, fortæller Kristina Ølgaard Johansen.
– En kæmpe tak til Better World Fashion for invitationen til sommerens vildeste pop-up, hvor vi sætter bæredygtighed på dagsordenen og sikrer, at hele processen fra produktion til dig er sket med største omhu for vores klima og de næste generationer, tilføjer indehaveren af Lund Interiør.
– Vi glæder os helt ubeskriveligt til at byde velkommen i nu tre byer og naturligvis fortsat 24/7 online, slutter Kristina Ølgaard Johansen.