En af landets mest erfarne og mest brugte opkøbere af sølv og guld, Sølv-Skov, kan træffes hos Guld og Rod på Farøvej i Hjørring mandag, som også er 2. Pinsedag, fra klokken 10-15.
– Jeg er glad for at være tilbage i Hjørring, hvor der er stor interesse for at få vurderet og måske solgt guld og sølv. Vi køber i hvert fald alt tre-tårnet sølv. Er du i tvivl, om det er sølv eller plet, så er vi verdensmester i at finde de tre-tårnede, fortæller Hans Jørgen Skov Larsen, som er mest kendt som Sølv-Skov.
Mange har gemte værdier, som kan byttes til tidens valuta, og måske skulle man kigge efter en ekstra gang i gemmerne.
– I dag er der jo ingen, som bruger sølvbestik mere. Og vore arvinger er slet ikke interesserede. De vil hellere have rustfri stål, som faktisk findes i rigtig smukke designs. Vi kigger gerne på de gamle ting og giver en pris.