Rødspætten blev kåret til Danmarks nationalfisk, og den er fast inventar på ethvert julefrokostbord. Men hvor mange tør egentlig selv kaste sig ud i kunsten at filetere den flade delikatesse?
Niller Alias Niels Kr. Nielsen, formand for Hirtshals Fiskeriforening, viser, hvor nemt det faktisk er. Med friske rødspætter fanget i Skagerrak demonstrerer han skridt for skridt, hvordan man med den rette teknik hurtigt flår og fileterer en rødspætte, så du står tilbage med de fineste fileter. Han deler også et simpelt, men genialt “fiskertrick” til panering af fileterne.


