Der venter en ekstra flot oplevelse, når man vælger at købe sine julegaver i Hjørring, som er flot pynt både i gadebilledet, i butikkerne, hos spisestederne og på andre seværdigheder som for eksempel de spændende museer.
Der er naturligvis også ekstra åbent i Hjørring Midtby, som opfordrer alle til at komme og mærke julemagien.
– Vi kender det jo fra os selv; vi vil også gerne have en god oplevelse, når vi handler. Vi tilbyder i butikkerne den gode personlige betjening, og vi står klar til at hjælpe kunderne med at finde den helt rigtige julegave.
Det fortæller Gitte Stiller fra Byens Optik i Strømgade, butikschef hos Spar Dame i Østergade, Rebecca Jacobsen, Christina Østergaard fra Zjoos i Østergade og butikschef hos Matas på Springvandspladsen, Susanne Hjelm Gjelstrup, som på midtbyens vegne inviterer til en god julehandel i Hjørring.
– Julen er, sikkert bekendt af de fleste, nær, og i Hjørring Midtby er vi klar til at give alle en varm og hyggelig juleoplevelse. Den kommende weekend holder butikkerne ekstra åbent fra klokken 10–15, og hele midtbyen summer af julestemning, lys og nærvær.
Hjørring byder på mange spændende butikker, og i midtbyen er der rigtig mange gode spisesteder for enhver smag og ikke mindst et rigt café-liv.
Der er også gode parkeringsmuligheder meget tæt på gågaden og midtbyen. Er der optaget på de etablerede p-pladser, findes der rigtig mange muligheder for at parkere ret tæt på midtbyen.
City Foreningens Krummetog kører alle lørdage klokken 11-13 rundt i gågaden, og der er som altid gaver til børnene, der kører med.



