Flyvsand Galleri & Butik inviterer til Jul i Flyvsand den 13. og 14. december kl. 11-16 i en weekend, hvor Lønstrup i forvejen summer af julehygge.
Flyvsand, den lille perle på vej mod Rubjerg Knude, åbner nemlig dørene til to dage fyldt med nærvær og hygge. I det lille telt ved siden af den lille, hyggelige butik byder Jens og Jane på gratis kakao, og blandt de mange fine ting kan besøgende deltage i lodtrækningen om en julekurv fyldt med lækkerier til en værdi af 400 kr.
Jul i Flyvsand er et oplagt stop for både lokale og besøgende, der ønsker en rolig og stemningsfuld pause midt i december travlheden.
Flyvsand Galleri & Butik ligger på Rubjergvej 51 i Lønstrup. Øvrige åbningstider kan ses på flyvsand.dk



