Når nytårsklokkerne ringer ind til 2027, vil der være væsentligt flere torsk i Nordsøen, end der er, når vi går ind i 2026, lyder det i en pressemeddelelse fra Danmarks Fiskeriforening.
Det er ifølge den videnskabelige rådgivning resultatet af den balancerede tilgang, som EU’s ministerråd har udvist ved kvotefastsættelsen for fiskeriet i Nordsøen og Skagerrak i 2026. En tilgang, som Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) bakker op om.
– Vi står over for et 2026, hvor de danske fiskere må acceptere en nedgang i torskekvoten på hele 44 pct. i Nordsøen og Skagerrak, og det kommer selvfølgelig til at kunne mærkes. Det vigtigste er dog, at vi kan fiske på de mange andre arter, som har det glimrende derude, siger Svend-Erik Andersen, formand for DFPO.
Torsk optræder som bifangst i stort set alle fiskerier i Nordsøen. Derfor er det helt afgørende, at der er fastsat en torskekvote, så bifangst af torsk ikke står i vejen for fiskeriet af for eksempel kuller, kulmule, jomfruhummer og rødspætter, som alle trives i disse år.
– Vi arbejder med naturen, så det er helt almindeligt, at bestandsudviklingen går op og ned. Hvis man dykker ned i den videnskabelige rådgivning og lægger de forskellige torskearter sammen i Nordsøen, så er der mange flere gydemodne fisk derude end i 80’erne, hvor den fælles fiskeripolitik i EU blev indført, siger Svend-Erik Andersen.
Ud over nedgangen i torskekvoten kommer der en mindre nedgang i kvoterne for kuller og rødspætter i Nordsøen og Skagerrak, som i disse år ligger på et rekordhøjt niveau. Derimod er der en vis bekymring over kvoten for mørksej, som falder med næsten 25 pct. Samtidig reduceres kvoterne på sild i Nordsøen og makrel også væsentligt.
Det ændrer dog ikke på, at de fleste arter i torskefamilien har det rigtig godt. Det gælder også for hvilling, hvor kvoten forøges med 42 pct.
– Kvotefastsættelsen for torskefisk i 2026 viser, at den ansvarlige forvaltning af fiskebestandene fungerer efter hensigten. Vi passer på bestandene, høster dem ansvarligt og tager hensyn til de biologiske sikre grænser, som anbefales af videnskaben, siger Svend-Erik Andersen.
Han påpeger, at fødevareforsyningen af Europa bør være på toppen af dagsordenen, og DFPO efterlyser en mere balanceret debat om fiskeriet.
– Det er et faktum, at der stadig er mange fisk i Nordsøen og Skagerrak, som vi selvfølgelig skal og kan høste af. Det er nogle af de sundeste, mest klimavenlige og mindst miljøbelastende fødevarer, vi kan spise. Men der er ved at brede sig en opfattelse af, at der ikke er fisk tilbage i havet. Det passer simpelthen ikke, siger Svend-Erik Andersen, der også påpeger, at forvaltningen af fiskebestandene er langt bedre end sit rygte.
– Netop EU’s fælles fiskeripolitik og det internationale samarbejde om fiskekvoterne mellem EU, Norge og Storbritannien viser, at der er vilje til, at fiskebestande bliver forvaltet ansvarligt. Det er derfor, vi kan sige, at den balancerede tilgang er en gevinst for både forbrugere, havnaturen og fiskeriet, slutter Svend-Erik Andersen.
