For fotograf Jacob Elias Strandeng har den netop afsluttede Champions League‑sæson i futsal været mere end blot en opgave. Det har været en rejse, der ifølge ham selv stadig er ved at bundfælde sig.
På få år har hans passion for foto, video og visuel historiefortælling taget fart og bragt ham til destinationer, han aldrig havde forestillet sig skulle blive en del af hans professionelle liv. Fra Moldova til Slovakiet og det vestlige Frankrig.
Jacob Strandeng har nemlig som tidligere omtalt været en del af det lille, men stærkt sammentømrede team omkring Hjørring Futsal Klub (HFK), der gennem hele turneringen har arbejdet med et engagement, han beskriver som langt større end klubben. For ham gav oplevelsen et unikt indblik i et miljø, hvor passion vægtes højere end ressourcer, og hvor fællesskabsfølelsen er så stærk, at den næsten får klubben til at virke familiær.
Et europæisk spotlight på Hjørring
Hjørring blev for en kort stund centrum for futsalinteresse i Europa, og den udvikling fik Strandeng lov til at dokumentere helt tæt på. Han fulgte både spændingen, stoltheden og de øjeblikke, der ifølge ham selv “måske aldrig kommer igen”.
At være med bag kulisserne og indfange klubbens puls – både i de store sejre og de stille stunder før kamp – har været et privilegium, siger han. Og det er erfaringer, han forventer vil blive i hans professionelle bagage længe efter, at turneringen er slut.
Tillid og taknemmelighed
I sit tilbageblik sender Strandeng en særlig tak til Peter og Camilla Steen i Hjørring Futsal Klub for at have inviteret ham med på rejsen. Tilliden til hans blik og hans kamera betegner han som afgørende for, at han kunne dokumentere klubbens historiske Champions League‑eventyr på en måde, der – håber han – vil leve videre i mange år.
For fotografen handler oplevelsen ikke kun om sport, men om de mennesker, der står bag klubben, fællesskabet og den kultur, han beskriver som noget helt særligt.
Med Champions League‑kapitlet lukket for denne gang ser han frem mod de historier, der endnu ikke er fortalt.
Foto: Jacob Strandeng.

Tillid og taknemmelighed
