Af Dan Gaardboe Rueskov
Liberal Alliance
Hjørring Kommune
I det nye år står Hjørring Kommune over for to meget store projekter, som igen skal sendes i offentlig høring. Det burde være et sundhedstegn for vores lokale demokrati. Alligevel er der god grund til at stille spørgsmålet, om høringsprocessen reelt bliver taget alvorligt, eller om beslutningerne allerede er truffet, inden borgerne overhovedet bliver hørt.
Flere borgere har de seneste år oplevet, at selv massiv lokal modstand og et stort antal kritiske høringssvar ikke har ændret udfaldet. Projekter er blevet vedtaget næsten uændret. Det skaber mistillid – ikke kun til de konkrete projekter, men til hele den demokratiske proces.
Et af de kommende projekter er en meget omfattende udvidelse af et biogasanlæg med pyrolyse. Her taler vi ikke om mindre justeringer, men om en fem til seksdobling af kapaciteten. Indtaget af biomasse foreslås øget fra omkring 36.000 tons om året til op mod 200.000 tons om året. Det er en ændring i en størrelsesorden, som naturligt rejser alvorlige spørgsmål.
Er denne udvidelse reelt politisk behandlet og godkendt i byrådet, eller betragtes den som en teknisk sag, der i praksis allerede er afgjort? Kan borgerne stole på, at hver sag vurderes konkret, og at høringsnotaterne faktisk indgår i beslutningsgrundlaget? Eller har embedsværket i realiteten godkendt projekterne på forhånd, så høringen blot bliver en formalitet?
Det afgørende er, at denne sag ikke står alene. Inden for et område på cirka 20 kvadratkilometer findes der allerede fem biogasanlæg og to pyrolyseanlæg. Det betyder, at lokalområdet i forvejen er underlagt en betydelig samlet miljø- og transportbelastning. Alligevel vurderes nye udvidelser ofte enkeltvis og isoleret, uden at der foretages en reel helhedsvurdering af den samlede belastning.
Efter min opfattelse er det ikke tilstrækkeligt. Når så mange tunge anlæg placeres tæt på hinanden, bør der gennemføres en samlet miljøbelastningsvurdering af hele området. Det handler om trafik, støj, lugt, luftforurening, sundhedsmæssige konsekvenser og påvirkning af bosætning og ejendomsværdier. En sådan vurdering bør omfatte hele det berørte område og ikke kun det enkelte anlæg, hvis vi vil tage forsigtighedsprincippet alvorligt.
Borgerinddragelse giver kun mening, hvis borgernes indsigelser bliver besvaret konkret, og hvis veldokumenteret kritik faktisk kan føre til ændringer eller i sidste ende til, at et projekt afvises. Hvis det ikke er tilfældet, reduceres høringsprocessen til et symbolsk ritual uden reelt demokratisk indhold.
Borgerlig politik handler ikke om at være imod udvikling. Tværtimod. Men udvikling skal ske ansvarligt og med respekt for lokalsamfund, ejendomsret, sundhed og de demokratiske spilleregler. Den grønne omstilling må aldrig blive en undskyldning for at sætte borgernes stemme ud af kraft.
Derfor er det afgørende, at byrådet i de kommende sager tydeligt viser, at høringsprocessen tages alvorligt, at beslutninger ikke er truffet på forhånd, og at borgernes input kan gøre en reel forskel. Alt andet risikerer at underminere tilliden til vores lokale demokrati – og den tillid har Hjørring Kommune ikke råd til at miste.
