Juleafslutningen på Hjørring Gymnasium fik i forleden en helt særlig afslutning. Til stor overraskelse for rektor Elsebeth Gabel Austin havde elevrådet nemlig planlagt en festlig markering af hendes kommende runde fødselsdag, som falder juleaften.
Efter den fælles juleafslutning trådte elevrådet derfor frem ikke bare med blomster, men også med en varm tale og fødselsdagssang, der fik salen til at fyldes med smil og klapsalver. Elsebeth Austin blev tydeligt rørt over den uventede opmærksomhed.
Den egentlige fødselsdag er som allerede nævnt onsdag den 24. december, men gymnasiet valgte altså at tage forskud på festlighederne, så alle elever kunne være med til at fejre skolens øverste leder.
Stort tillykke med fødselsdagen juleaften!


