Nytåret er jo en tilbagevendende begivenhed, og det er den også hos Høj Data og Høj Farver på Nørregade i Hirtshals.
– Jeg har solgt fyrværkeri siden 1983, fortæller Tommy Høj. Så det er simpelthen noget, jeg ikke kan holde mig fra. Måden at sælge på har jo godt nok ændret sig.
– I 80érne kunne vi bare stille det hele frem på et bord, og så kunne kunderne vælge, hvad de ville have. Nu har vi i stedet fyldt butikken op med attrapper, så man kan se varen, som bliver fundet frem fra lageret, forklarer Tommy Høj.
Fyrværkeri er nemlig ifølge ham både svært at sælge og at købe. Hvordan ser et 24 skuds batteri med guldglimmer og stort finaleskud for eksempel ud, når det bliver fyret af? Det har de rådet bod på ved at opstille en stor fladskærm, hvor alle produkter kan afprøves. Man indtaster blot produktets nummer, så finder computeren video frem, der viser hele forløbet i lyd og billede.

– Vi ved godt, at fyrværkeri ikke er ufarligt. Derfor gør vi også meget ud af at vejlede kunderne, så de får den gode oplevelse. Og man får naturligvis helt gratis et par sikkerhedsbriller med. Ligesom der er mulighed for at købe raket- og bomberørsholdere til halv pris, tilføjer Tommy Høj.
Butikken holder ekstraordinært åbent søndag, og den 31. december er der åbent til klokken 16. Man kan se hele sortimentet og en oversigt over nedsatte restvarer på www.hirtshals-krudt.dk


