Af Mogens Bilde
Det blev havvejr igen og vi kunne fortsætte på vores opgave, at fange hajer. Det er tidligere nævnt, at det foregik på rejser, hvor vi havde agn med til 21 sæt, altså vi kunne være ude i godt 3 uger.
Vi havde kun tankkapacitet til 11 tønder brændstof, og i boven havde vi en vandtank, som kun kunne rumme 1 tønde ferskvand. Hvordan klarede vi 3-4 uger på havet med kun en tønde ferskvand til 4 mand? Er der andre kokkedrenge fra den tid der kan forklare, hvordan vi gjorde. Vi brugte selvfølgelig søvand til det meste, men det kunne ikke bruges til kaffen. Jeg mener ikke vi havde andre former for drikkevarer med, hverken på flaske eller i dåser. Kommer der en kommentar til dette?
Det kunne nok være en lidt ensformig hverdag på havet. Dog kunne vi også den gang få problemer med fremmede magter. Det skete en dag, at en stor fransk trawler lå og slæbte på tværs af vores grej, og det var jo ikke så godt. Hver gang han passerede, kappede han linen. Vi prøvede efter bedste evne at gøre skipperen opmærksom på problemet. Det var som om det ikke interesserede ham, og på et tidspunkt var han nok blevet irriteret, for han kom ud på brovingen, vendte ryggen til os og trak sine bukser ned, så vi kunne se hans bare ende. Så var vi klar over hans mening om os.
Da var det vi kunne ønske, vi havde haft et haglgevær og nogle patroner med groft salt. Det siges det skal være så forfriskende, at få et skud groft salt i balderne, men vi havde desværre ikke muligheden.
En anden gang kom vi til en nordmand, og da vi ikke fangede fisk, spurgte vi ham om vi kunne få en fisk at spise. Det kunne vi godt, og han smed 2 brosmer over til os. De var ikke så kønne at se på, og jeg opfattede dem som en slags hadegave og smed dem ud over den anden side. Det skulle jeg nok ikke have gjort, for det siges at være en god spisefisk. Det vidste jeg bare ikke noget om.
En klimakyndig kunne for nylig i TV fortælle om mange gopler i danske farvande. De mange gobler skyldes de menneskeskabte klimaforandringer. Når vi den gang bjærgede hajbakkeliner, kunne de være mere end dobbelt så tykke af morswar. Når det slyngede sig om linespillet, kunne tråde herfra godt svæve rundt i luften, især hvis det blæste. Så kunne vi godt blive tværet ind i skidtet. Hvor kom det fra? Dengang havde vi ikke klimafolk til at blande sig i naturen. Det var før nogen havde fundet ud af, at der både er penge og magt i naturen. Morswar er et vendelboudtryk for brandmænd/vandmænd. Jeg ved ikke om det bruges mere.
Da vi havde gjort nogle rejser i Nordsøen, trak vi længere ned og kom ind i Skagerrak. Der oplevede vi at fylde lasten på en uge med sildehajer. Det var utrolig godt. Kokkedrengen fik mellem 1.700 og 1.800 i afregning for en uge. Det var mange penge i 1954. De voksne sagde, at man som fisker burde tjene det dobbelte af, hvad man kunne tjene i land, og de var tilfredse, hvis de kunne tjene 10.000,- kr. om året ved fiskeriet.
Hen på efteråret foregik det længere og længere øst på, og vi havnede til sidst ved den svenske kyst. Vi var en tur i Sverige, hvor vi bl.a. købte svensk snus til dem, der var forfalden til det.
Fiskeriet sluttede sidst i november måned, hvorefter grejerne kom en tur i syrebaljen, og der blev rigget om til flydetrawl efter sild. Det var en god hyre med Karl Pedersen.
Der findes et billede fra den gamle auktionshal fra den tid, hvor der er landet en last hajer.
Link til første artikel
