Efter imponerende 364 dage og 23 kampe uden nederlag måtte Hjørring Futsal Klub i weekenden forlade banen uden sejr. Det skete i en intens topkamp mod Albertslund, hvor hjemmeholdet trak det længste strå.
Første halvleg var præget af jævnbyrdigt spil med chancer i begge ender, men det var Albertslund, der udnyttede en mulighed kort før pausen og gik til halvleg med en 1-0-føring. Efter pausen forsøgte Hjørring at komme stærkt tilbage, men Albertslund øgede til 2-0 efter en veludført hjørnesparkskombination. Kort efter blev et fejlslagent overtalsforsøg fra Hjørring straffet med endnu et mål til 3-0.
Med ti minutter igen satsede Hjørring offensivt og fik reduceret til 3-1 seks minutter før slutfløjt. Kort efter ramte holdet stolpen på Albertslunds sjette frispark, og en returbold var tæt på at give yderligere spænding, men uden held.
Trods nederlaget blev kampen en stærk reklame for futsal med højt tempo og god stemning. Allerede på fredag venter en ny udfordring for Hjørring, når Aalborg Futsal Klub gæster Park Vendia til det traditionsrige opgør “Slaget om Nordjylland”.
Billetter kan købes via boldbillet.dk.


