Hjørring Folkeuniversitet inviterer til et spændende foredrag ved fremtidsforsker, cand.soc. Mathias Behn Bjørnhof torsdag den 22. januar klokken 19-21 på Vendsyssel Kunstmuseum, P. Nørkjærs Plads 15 i Hjørring
Hvordan ser verden ud, når du ser den gennem Megatrends? I dette inspirerende og tankevækkende foredrag præsenteres otte globale skift, der former vores fremtid.
Fra teknologiens gennembrud og klimaforandringer til ændringer i den måde vi arbejder, bor og forstår identitet på. Gennem eksempler, indsigt og store spørgsmål får publikum et nyt blik på de kræfter, der præger verden, og hvordan vi som borgere og samfund kan forstå dem bedre.
Dette foredrag bygger på erfaringer fra internationalt arbejde med fremtidstænkning og strategisk rådgivning for både FN, virksomheder og NGO’er og stiller skarpt på, hvordan vi kobler globale Megatrends med lokale virkeligheder og beslutninger.
Foredraget er en del af Århundredets Festival med temaet Om Verden.
Det koster 125 kroner at deltage, og der er tilmelding hos Hjørring Folkeuniversitet
Folkeuniversitetet præsenterer i foråret 2026 den nyeste viden fra forskningens verden og gør det sjovere at blive klogere.
Hjørring Folkeuniversitet er nu seks i bestyrelsen, og alle synes, det er sjovt og udfordrende at planlægge og afvikle spændende foredrag fra forskellige forskningsgrene.
Bestyrelse er i 2026 formand Charlotte K. Velling, Helle Bæk Nielsen, Anni Stilling, Michael Jensen, Inge Reenberg og Bettina Hägele.

I foråret 2026 er Hjørring Folkeuniversitet med i Århundredets Festival – en vidensfestival med temaet VERDEN.
Aldrig har et globalt perspektiv været mere relevant. I en tid hvor forbindelserne mellem mennesker, kulturer og kontinenter udvikler sig hastigt og uforudsigeligt.
Hjørring Folkeuniversitet deltager med to foredrag om henholdsvis Megatrends og Atomkraft.
– Helt i tråd med temaet Om Verden glæder vi os til at præsentere Clement Kjersgaard, som vil tale om alt fra den sikkerhedspolitiske dagsorden over verdensøkonomien til generationskløft, det bliver skarpt og tempofyldt.
– Vi ser også frem til igen at få besøg af musikhistoriker Jan Mygind, som vil glæde os med tre af operaens store kærlighedsdramaer.
I foråret samarbejder folkeuniversitet atter med Vendsyssel Kunstmuseum, Vrå Højskole, Hjørring Musiske Skole og som noget nyt med Halvorsminde Efterskole.
Hjørring Folkeuniversitet fortsætter det mangeårige samarbejde med FBL HJØRRING – bygnings- og landskabskultur og Slægtshistorisk forening for Hjørring og Omegn.
Tilmelding til de enkelte foredrag på hjorringfolkeuniversitet.nemtilmeld.dk


