Af Thomas Klimek
Socialdemokratiet
Folketingskandidat
Nordjyllands Storkreds
Det er en kold tid som vi lever i
Alle går rundt og fryser
Men jeg har det da nogenlunde her
Sådan sang Kim Larsen i 70´erne, da oliekriserne satte dansk økonomi under pres, Vesttyskland var hårdt plaget af terrorisme fra RAF og Den Kolde Krig gradvist blev iskold.
Og nu er vi der så igen. Det er koldt, gråt og vådt i mere end én forstand.
Verden er mildest talt lidt ad helvede til, fordi vanvittige autokrater behandler verdens lande og befolkninger, som deres private legetøj. Vi almindelige folk her i Vendsyssel og Danmark (og Grønland) føler os med rette magtesløse i det store, beskidte spil – og i morgen bliver helt sikkert endnu mere skør.
I den nuværende situation er det let at overgive sig til modløsheden og miste troen på det hele, men det er ikke en farbar vej – og det gør vi heller ikke heroppe, hvor vi ved, at blæsten kan være strid, men også, at den vender.
For vi har det da, trods alt, nogenlunde her.
Så derfor er det netop nu, at vi skal mobilisere energi og kræfter til at påvirke og udvikle det, vi har indflydelse på, altså Nordjylland og Vendsyssel. Her hvor vi bor og lever.
Lad os holde en skør verden ud i strakt arm og arbejde for de dagsordener, som kan være med til at gøre Nordjylland endnu stærkere.
Tillad mig at udpege fem områder blandt flere, der er relevante for Nordjylland:
Infrastruktur
I en region hvor vi har lufthavn, motorvej og færgeterminaler ser det måske tilstrækkeligt ud på et landkort, men vi der bor her ved, at der er massive huller i vores infrastruktur. I store dele af landområderne er busforbindelser en mangelvare og vores jernbanedrift kunne udbygges og fremtidssikres endnu mere. Den nordjyske motorvej til Hirtshals grinte man også af andre steder i landet, men udviklingen i trafikken har vist, at ”Trafik-mafiaen” så rigtigt. I dag kan ingen forstandig person forestille sig, at Europakorridoren ikke skulle være med motorvej til Hirtshals. I Folketinget skal der arbejdes i tværpolitiske, nordjyske alliancer for at sikre nordjysk infrastruktur, og det handler om en bred palet lige fra cykelstipuljer til udbygning af jernbanenettet.
Kommunal udligning (2028)
Den grimme sandhed er, at din velfærd ikke afgøres af, hvorvidt dit lokale byråd prioriterer penge til medfinansiering af et teater, men dit postnummer. Og hvis du bor i et postnummer med 98XX, så har du trukket nitten i det kommunale udligningssystem, hvor kommunernes kernevelfærd ikke udlignes efter de faktiske udgifter, men et landsgennemsnit, og ja, så taber mange nordjyske kommuner. Folketinget har iværksat arbejdet med en ny udligningsreform, der muligvis vedtages i 2028. De nordjyske folketingsmedlemmer har en bunden opgave i at lave alliancer, der kan sikre Nordjylland og andre regioner en retfærdig udligning, så den tid er forbi, hvor Københavns Kommune har 20 milliarder liggende i kommunekassen, mens de nordjyske kommuner sparer sig ihjel.
Lokale erhvervsklynger i tæt samarbejde med Aalborg Universitet og professionshøjskolerne
Nordjylland er den region med mindst vækst i BNP (bruttonationalprodukt). Det vidste vi desværre godt. Til gengæld er vi rigtig gode til innovation og udvikling, men ikke gode nok til at få udbyttet af det. Et eksempel er startups, altså en nystartet virksomhed grundlagt på en god idé, der har vækstpotentiale for produktion, omsætning og arbejdspladser. Der er vi faktisk gode i Nordjylland – i hver fald til at opdyrke og uddanne de dygtige, der ender med at skabe jobs. En gennemsnitlig startup fra en studerende fra Aalborg Universitet skaber fem nye jobs på fem år. Problemet er, at værditilvæksten sker i projekter og startups i andre regioner. Det skyldes særligt, at det i andre regioner er en større koncentration af såkaldt ventureinvesteringer, altså risikovillig kapital. Vi skal kort fortalt blive meget bedre til at tiltrække kapital til den innovative kraft, som vi allerede selv uddanner. Forstærkede samarbejder i hele regionen mellem både de etablerede erhverv, startups og uddannelserne er en af nøglerne, men Nordjylland skal også have større synlighed i både nationale og internationale fora.
Turisme
Ja, vi er absolut lig med turisme, men et større potentiale for turisme (og bosætning) i både vinter- og sommerhalvåret kan paradoksalt nok blive en konsekvens af den der skøre verden. For de stadigt stigende sommertemperaturer i Sydeuropa har skubbet på væksten af turister fra Middelhavslandene, og tendensen ser ud til at fortsætte. Fritids- og outdoorturismen er også i god vækst, og når kyst- og naturturismen i 2023 omsatte for 86 milliarder, så ved enhver med lokalkendskab, at vi har et es på hånden, der kan udvikles endnu mere – måske særligt i vinterhalvåret?
Porten til Nordatlanten
Nordatlanten – og Arktis – er for alvor kommet i fokus. Som skrevet indledningsvis kan vi almindelige folk ikke gøre hverken fra eller til i dramaet om Grønland, men vi kan udbygge og styrke bånd og dermed samarbejder i det nordatlantiske område. Det handler om Færøerne, Skotland, Norge, Island, og ja, forhåbentlig også et ikke-besat Grønland. Vi har både fly- og færgeforbindelser til Nordatlanten. Mulighederne er mange, når det handler om erhverv, turisme, uddannelse og kultur. Lokale kræfter har allerede handlet på det. I 2025 åbnede lokale Erik Lytzen a/s en afdeling i Nuuk, Grønland. Politisk skal vi, lokalt som nationalt, bane vejen og åbne endnu flere døre i det nordatlantiske område. Det kræver, at vi ikke sidder på hænderne, men bruger dem til at banke på døre, der ikke kender os.
