Tirsdag modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om en lang istap på bygningen, der blandt andet rummer et værtshus overfor banegården i Hjørring.
Istappen nåede næsten helt ned til fortovet og var vel fire til fem meter lang og ret tyk.
Henvendelserne til politiet skyldes, at der var frygt for, at forbipasserende skulle blive ramt af istappen.
Nordjyllands Politi kontaktede bygningens ejer, og viceværten lovede at varetage opgaven med at sikre stedet.
Vejrskiftet fra kulde til tø gav også i Hjørring nogle sjove billeder af det stive vand.
I Hjørrings Strømgade flød smeltevandet i stride strømme i det flotte anlæg, der er lavet for netop at lede overfladevandet væk fra midtbyen.



Blev den anholdt?