På Vendsyssel Historiske Museum (VHM) i Hjørrings gamle bydel kan de besøgende møde et dyr, som for længst er forsvundet fra farvandene omkring Danmark.
Midt i museets oldtidsudstilling ligger et fuldstændigt skelet af en ringsæl, hvis liv udspillede sig for mere end 15.000 år siden og dermed i en tid, hvor Danmark endnu ikke havde den form og det klima, man kender i dag.
Ringsælen er et af flere vidnesbyrd om den dramatiske overgang fra istid til et mere tempereret miljø. Under den senglaciale periode trak gletsjerne sig tilbage og frigav enorme vandmængder, mens landskabet langsomt ændrede karakter. Klimaet bevægede sig fra arktiske forhold til en tilstand, der bedre kunne rumme en bredere fauna, og både til lands og til vands blomstrede en række imponerende dyrearter.
I det nordlige område, der senere skulle blive en del af Danmark, færdedes datidens kæmper side om side. Mammutter, kæmpehjorte, elge, rensdyr, bjørne og ulve dominerede de store sletter, mens havområderne husede spækhuggere, hvalrosser og ringsæler. Denne rigdom af jagtbare dyr kan have bidraget til, at de første jægerkulturer fandt vej hertil, tiltrukket af mulighederne i et landskab i forandring.
Museets udstilling rummer flere håndgribelige rester fra denne tid. Blandt fundene er hvalknogler, en kæbe fra en isbjørn og tænder fra mammut. Altså spor efter en verden, hvor mennesker og megafauna delte de samme omgivelser. Midt i samlingen ligger ringsælen som et særligt blik ind i fortiden. Det lille skelet fortæller historien om en art, der engang var hjemmehørende i området, men som i dag kun kendes herfra gennem knoglerne efter dens for længst afdøde slægtninge.
Fundene giver samlet set et fascinerende indblik i livet i Vendsyssel for titusinder af år siden. De minder om, at landskabet og dyrelivet engang var radikalt anderledes, og at de store omvæltninger efter isens tilbagetrækning lagde kimen til det Danmark, der senere skulle tage form.
