FOF Vendsyssel inviterer i samarbejde med Hjørring Bibliotek til en spændende aften med Anne Dorte Michelsen torsdag den 29. februar klokken 19.
I et ærligt og nærværende musikalsk foredrag inviterer Anne Dorte Michelsen på Hjørring Bibliotek dig ind i sit liv og sin kunst med afsæt i erindringsbogen ”Synger du stadig?”
Både bog og foredrag er en rørende og humoristisk fortælling om at være kvinde i en til tider brutal, men også inspirerende musikbranche – og om at finde nyt mod, mening og musikalitet i livets næste kapitel.
Anne Dorte Michelsens fortæller med temperament og humor, og gennem det hele løber kærligheden til musikken og sproget som en rød tråd. Under foredraget synger hun udvalgte sange fra sin lange og meget flotte karriere. Læs mere om Anne Dorte Michelsen.
Billetter købes på FOF Vendsyssels hjemmeside.


