Gennem sin sponsoraftale med OK og Brugsen Tornby modtager Tornby IF et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 24.260 kroner.
Man kan støtte Tornby IF ved at tanke hos Brugsen Tornby. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen.
”Det er rart med en fast støtte. Når vi tanker benzin eller lader el, får vi et godt produkt, service og økonomisk støtte til vores ungdomsarbejde. De unge kommer blandt andet på ture og til forskellige cups, så de kan komme ud og prøve sig af mod nogle andre spillere,” siger Henrik Willadsen, formand for Tornby IF.
OK støtter også ved opladning
OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke eller lade på deres OK-kort eller OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet eller appen til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit, når de tanker brændstof eller lader deres elbiler.
Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få 5 øre pr. liter eller kWh, hver gang en OK-kunde tanker eller lader sin bil på farten hos OK – og med 1 øre pr. kWh, når kunden bruger strøm fra OK derhjemme.
Fakta om OK og OK’s sponsorstøtte
- OK a.m.b.a. er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til intelligent energiovervågning, grøn el og varmepumper.
- OK er et dansk andelsselskab og ejet af cirka 11.300 kunder og forhandlere
- OK støtter knap 4.000 klubber og foreninger over hele landet.
Foruden sporten støtter OK bl.a. arbejdet i en række humanitære organisationer, herunder SOS Børnebyerne, Hospitalsklovnene, Kræftens Bekæmpelse mv.


