Niels Worup: Da livet kørte gennem bymidten

Af Niels Worup

Tårs

Et gammelt postkort fra Hjørring viser Springvandet på Springvandspladsen og Strømgade, som den så ud i 1980, længe før gaden blev omdannet til gågade. Dengang var byen levende på en helt anden måde. Bilerne kørte gennem gaderne, folk standsede spontant, handlede, mødtes og blev hængende. Der var liv, bevægelse og en naturlig strøm af mennesker.

I dag ser bybilledet anderledes ud. Udviklingen tog for alvor fart, da de første store varehuse på mere end 1000 kvadratmeter blev placeret uden for byen. De tilbød billigere varer end de små butikker i bymidten kunne konkurrere med. Flere og flere fulgte efter, og langsomt blev handelslivet trukket væk fra centrum.

Samtidig blev bymidten lavet om til gågade. Intentionen var god, men konsekvensen blev, at en stor gruppe mennesker faldt fra. Mange vil gerne handle tæt på butikken og særligt ældre og børnefamilier oplevede det som en barriere, at bilen ikke længere kunne komme med ind. I dag er de fleste butikker forsvundet, og selv de store tøjbutikker har flyttet sig ud af byen.

Vi står nu tilbage med minderne. Minderne om Østergade, hvor der var liv i gaden, hvor butikkerne var fyldte, og hvor byen føltes som et fælles samlingspunkt. Det er ikke kun Hjørring der har oplevet denne udvikling. Mange mindre byer omkring Hjørring har heller ingen butikker længere. Alt samles i storbyen, som vokser og breder sig ud over god landbrugsjord, jord der kunne have været bevaret som natur.

Måske kunne udviklingen have set anderledes ud. I flere svenske byer har man lagt tag over centrale handelsgader og ladet større butikker bygge op inde i gaden i stedet for udenfor. En overdækket Strømgade kunne have skabt læ, liv og helårs handel uden at dræne bymidten.

Når natur inddrages til storcentre, burde det som minimum følges op af en reel indsats for at give noget tilbage. Landbrug må omlægges, og naturen må have lov til at vende tilbage som vild natur. Det kan ikke erstatte det tabte byliv, men det kan være et plaster på såret.

Postkortet fra 1980 minder os om, at byer ikke kun er bygninger og belægning, men mennesker, bevægelse og nærhed. Når først livet forsvinder fra gaden, er det svært at få tilbage. Derfor er det vigtigt at lære af fortiden, før endnu flere bymidter ender som stille minder i et gammelt postkort.