Af Erik Høgh-Sørensen (DF)
Medlem af Regionsrådet i Nordjylland
Kandidat til Hjørring Byråd
Paradisvej 3
Sindal
Det er stærkt set af de nuværende politikere i Hjørring Kommune at erklære os for en ”naturkommune” og lave Naturmødet. Men handling skal følge ord fra både borgere og kommune.
Forleden stødte jeg igen ind i skrald. Denne gang var det på Dvergetvedvej nær Tolne, dvs. midt i noget af vores allerskønneste natur.
Egentlig var det min gravhund, der også er kendt som ”Tolne-ulven”, der først nåede frem. Han mistede hurtigt interessen, fordi maden var spist, hvorefter jeg tog McDonalds-posen med hjem til min skraldespand.
Jeg ser ofte andre gå rundt og samle affald på gåture, og det er fantastisk! Før man går hjemmefra, behøver man blot huske en pose eller gammel rygsæk, som man fylder. Så har man ydet et lille bidrag. Det nytter. Jo mere skrald, der ligger, desto mere føler ”synderne” sig berettiget til at smide. Skrald avler skrald.
Ofte stammer efterladenskaberne fra de samme brancher og firmaer. De borgere, som smider skraldet fra deres biler, har været kunder i butikker, som efter min mening har et medansvar. Et kæde-ansvar. Måske kunne disse virksomheder gå mere aktivt ind i kampen mod emballagen?
Jeg har i årevis samlet skrald under mine gåture. Det er nærmest et antropologisk studie. Om 1000 år kan arkæologer aflæse vores travle nutidige dagligdag og enkelte folks komplette ligegyldighed over for naturen.
Da jeg f.eks. boede på øen Anholt, fandt jeg under skraldeindsamlingerne forbavsende mange russiske og kinesiske vodkaflasker. De stammede fra den internationale sejlrute i Kattegat, og etiketterne kunne fortælle, at skraldet ofte var medbragt fra hjemlandet.
Nå, lad mig slutte med at ønske alle godt Naturmøde i Hirtshals, virtuelt eller ej!
Foto: Erik Høgh-Sørensen.