Af Dan Gaardboe Rueskov
Liberal Alliance
Hjørring kommune
Jo mere jeg tænker over borgermødet i Astrup om energiprojekterne i området ved Ugilt, desto mere står én ting klart:
Det her handler ikke kun om grøn omstilling. Det handler om magt – og om hvem der reelt træffer beslutningerne i Hjørring Kommune.
Ikke fordi dialog er forkert, men fordi de indledende dialoger gennemføres direkte mellem borgere og en kapitalfond, før der overhovedet foreligger en politisk stillingtagen til, om projekterne er hensigtsmæssige eller ønskelige. Dermed placeres borgerne i en urimelig og asymmetrisk situation, hvor de forventes at forholde sig til investorers forretningsmodeller, tekniske løsninger og risici – uden at de folkevalgte deltager, tager ansvar eller fastlægger klare politiske og faglige rammer for dialogen.
Denne fremgangsmåde er problematisk i forhold til god forvaltningsskik og reel borgerinddragelse. I praksis flyttes det politiske ansvar væk fra de folkevalgte og over på borgerne, samtidig med at investoren gives et markant forspring i processen. Resultatet bliver en dialog, der ikke handler om hvorvidt projektet er ønskeligt, men alene om hvordan et allerede investorinitieret projekt kan realiseres.
Når kommunen ikke sikrer politisk tilstedeværelse og ansvar fra start, undermineres både gennemsigtighed, tillid og beslutningsgrundlag. Borgerinddragelsen reduceres dermed til en formalitet – frem for et reelt demokratisk redskab.
Det projekt, der blev præsenteret, fremstod hverken helhedsorienteret eller reelt bæredygtigt – hverken miljømæssigt, socialt eller demokratisk. Tværtimod bar det præg af en forretningsmodel, hvor investeringsafkast vejer tungere end hensynet til lokalsamfund, natur, grundvand og sikkerhed.
Kommunen har i den offentlige debat peget på, at der potentielt kan tilfalde kommunen op mod ca. 180 mio. kr. via den statslige Grøn Pulje, hvis samtlige planlagte VE-projekter i kommunen realiseres. Det er vigtigt at slå fast, at dette hverken er garanterede midler eller et provenu knyttet til ét konkret projekt, men et samlet, betinget potentiale. Økonomiske forventninger kan aldrig i sig selv legitimere løsninger, der pålægger lokalsamfund og natur en varig belastning.
Særligt bekymrende er risiko- og sikkerhedsdimensionen, som fyldte alt for lidt på borgermødet. Projektet indebærer håndtering og lagring af store mængder energi, gasser og kemiske komponenter – herunder batterianlæg. Af miljøgrundlaget fremgår det, at en eventuel brand ikke kan slukkes, men i praksis skal have lov til at brænde ud over flere dage. I den periode vil der kunne ske udledning af forurenende stoffer til luft, jord og vand.
Samtidig behandles anlæggene enkeltvis i sagsbehandlingen. Det er et grundlæggende problem. Når solcellepark, batteripark og tilhørende tekniske anlæg vurderes hver for sig, bliver den samlede – kumulative – miljøbelastning ikke belyst. Støj, trafik, risiko, arealinddragelse og påvirkning af natur og mennesker vurderes stykkevis i stedet for samlet. Det giver et ufuldstændigt og misvisende beslutningsgrundlag.
Det bør også siges helt klart:
Det er ikke borgerne i Hjørring Kommune, der får glæde af strømmen.
Projektet er i praksis etableret for at levere strøm til en større virksomhed i Aalborg, som har efterspurgt kapaciteten. Lokalsamfundet ved Ugilt står tilbage med anlægget, risiciene og indgrebene – uden tilsvarende lokal forsyningssikkerhed eller direkte gevinst.
Efter borgermødet står mange borgere tilbage med en følelse af afmagt. En oplevelse af, at beslutningerne allerede er truffet, og at høringssvar mest af alt fungerer som en formalitet. Når borgermøder endda placeres på samme aften som byrådsmøder, efterlades det indtryk, at borgerinddragelse mere er noget, man kan sætte flueben ved – end noget, man reelt ønsker.
Den grønne omstilling lykkes ikke ved at trække projekter ned over hovedet på lokalsamfund, ignorere risici, splitte projekter op administrativt og tilsidesætte hensynet til natur, grundvand og mennesker.
Grøn omstilling kræver legitimitet.
Legitimitet kræver gennemsigtighed.
Og gennemsigtighed kræver, at de folkevalgte tager styringen tilbage fra embedsværk og investorer.
Ellers er det ikke borgerinddragelse.
Så er det magtudøvelse.
