En ny konfliktlinje er ved at tage form i den danske miljøpolitik, hvor flere bykommuner advarer om, at skærpede krav til rensning af spildevand kan bremse både byudvikling og erhvervsvækst.
Kommunerne peger samtidig på landbruget som det område, hvor hurtigst målbare effekter på vandmiljøet kan opnås. Udmeldingerne møder dog kraftig kritik fra både landbrug og fiskeri, der ser det som en ansvarsforflygtigelse og en strategisk forskydning af byrderne.
Striden udspringer af den grønne trepartsaftale, som et bredt politisk flertal indgik med målsætning om markante reduktioner i udledninger fra spildevand frem mod 2027. Aftalen skal forbedre tilstanden i fjorde, vandløb og kystnære områder. Men flere kommuner og forsyningsselskaber udtrykker nu bekymring for, at de nye krav kan få betydelige konsekvenser for planlagte byudvidelser, nye boligområder og etablering af erhvervsgrunde.
I flere større byer vurderes det, at de kommende rensningskrav vil gøre store projekter væsentligt dyrere eller i praksis umulige. Blandt eksemplerne er Randers, hvor forsyningsselskabet advarer om, at milliardprojektet Flodbyen – planlagt til tusindvis af nye beboere – kan blive sat i stå, hvis kravene fastholdes i deres nuværende form. Også kommuner som Odense og Middelfart melder om fare for, at ambitionerne for byudvikling kan blive bremset.
Byerne ønsker fleksibilitet
Kommunernes hovedargument er, at miljøgevinster bør hentes dér, hvor effekten er størst og mest omkostningseffektiv. Ifølge dem ligger det største potentiale fortsat i landbruget, der står for omkring 70 procent af den samlede kvælstofudledning til vandmiljøet. Renseanlæg har gennem flere årtier gennemgået omfattende moderniseringer, hvilket har reduceret deres andel af udledningerne betydeligt.
Denne prioritering møder dog modstand. Kritikerne – især fra landbruget og fiskeriet – mener, at byerne forsøger at give sig selv politisk albuerum ved at sende regningen videre til andre erhverv. De påpeger samtidig, at centrale miljøproblemer i byernes egen spildevandshåndtering endnu ikke er løst.
Ufuldstændigt rensningssystem og vedvarende overløb
Det såkaldte fjerde rensetrin, der skal fjerne medicinrester, industrikemikalier og tungmetaller fra spildevand, er endnu ikke fuldt implementeret i Danmark. Det betyder, at en række miljøfarlige stoffer fortsat ledes ud i vandmiljøet via byernes udledninger.
Dertil kommer udfordringen med kloakoverløb, hvor urenset spildevand ledes direkte ud i vandløb og kystområder under kraftig regn. Nye opgørelser viser, at disse overløb er mere omfattende end hidtil antaget, og at store mængder spildevand hvert år undgår rensning. Kritikerne spørger derfor, om det er rimeligt, at kommunerne søger lempelser for egne udledninger samtidig med, at landbruget udpeges som den primære løftestang.
Fiskeriet støtter landbrugets kritik
Fiskeriet, som i høj grad mærker konsekvenserne af forringet vandmiljø, placerer sig i stigende grad på linje med landbruget i denne debat. Her argumenteres der for en helhedsorienteret miljøindsats, hvor alle udledningskilder vurderes på lige vilkår.
Fra fiskeriet lyder det, at fokus på landbrugets næringsstofudledning ikke må overskygge betydningen af punktkilder fra byernes spildevand og industri. Der advares om, at debatten risikerer at udvikle sig til en bekvem fortælling, hvor diffuse udledninger fra landbruget får hovedansvaret, mens byernes mere direkte og dokumenterbare påvirkning behandles lempeligere af hensyn til vækst og planlægning.
En politisk prioritering – ikke kun et teknisk spørgsmål
Selv om tallene er velkendte, med mindre kvælstof fra spildevand, men flere kemikalier end landbruget udleder, handler prioriteringen ikke kun om faglig vurdering. Konflikten går i stigende grad på politiske valg: Skal miljøindsatsen styres efter, hvor det er billigst for kommunerne, eller hvor den samlede belastning er størst?
Fiskeriet understreger, at havet ikke skelner mellem kommunalt spildevand og landbrugets afstrømning. Derfor bør reguleringen heller ikke gøre det. Hvis de kommende miljømål skal nås, kræver det både fælles ansvar, ensartede krav og gennemsigtige regnskaber – frem for sektoropdelte fronter, hvor ansvar placeres efter økonomi og convenience.
Konflikten mellem by og land er dermed ikke længere blot en teknisk diskussion om reduktionsmodeller, men en grundlæggende debat om ansvar, retfærdighed og tempoet i den grønne omstilling.
Kilde: FiskerForum.
Det er lidt tankevækkende, hvis man i dag har beregnet, at byens kloak udløb står for omkring 7%, samtidig med, at de omtalte faktiske målinger nogle steder er 10 – 100 gange højere, når der anvendes målinger, i stedet for blot en beregnet metode, der er indsat i et regneark. Selv med den mindste forskel på beregning og fakta, ville der ikke blive meget plads til landbrugets udledning, så det er nok alligevel fornuftigt, at fortsætte seperatkloakeringen, de næste 20-30 år, så vi kan få stoppet denne del af svineriet💩💩
[email protected]
Hvordan kan kommunerne tillade sig at bare separering af spildevand/regnvand først skal stå færdig i 2065 hold da op en tidsfrist de har, nu har man jo godt vidst at der selvfølgelig skulle udvides når der kommer mange flere nyopførte boliger til så er der forhåbentlig en klog mand i kommunen der selv kan regne ud uden en computer at rensningsanlægene skal udvides og overløb /bypass skal lukkes , og landbruget er blevet reguleret meget kraften miljø mæssigt siden start 80 erne ogh af skriver vi nu 2026, det vil så sige rundt regnet 30 år og man snyder stadig på landbruget uden at tænke og måle på jeres lort og pis og medicin rester mm lige DIREKTE ud i Vandmiljøet og der er endda frist til 2065, sammen lagt bliver det så ca 70 år og kommunerne har stadig ik stoppet overløb og bypass, computer beregninger hvor herre bevares er der slet ingen voksne tilstede i kommunen og miljøministeret ?? Og hvordan kan alle lade Stig Markager blive ved med at komme med det vrøvl at overløb og bypass ik betyder noget når der ingen måler er på overløb og bypass??? Ved den mand noget vi andre ik kan forstå at man kan vel ik udtale sig om sådan noget når der måles på overløb mm , for det er vel ik iorden at der måles på vand forsyning til hver husstand og man der ud fra betaler for afledning når det ryger direkte ud i Vandmiljøet og alle inde fra byer6tror at alt er perfekt når man betaler for afledning og at så rensningsanlægene bare skovler pengene ind og lader lorten løbe ud uden rensning og give landbruget skylden for byernes svineri , og lad os få nogle fakta tal på ordet hvad angår overløb og hvad dræn vandet indeholder frem for computer beregninger
der er ingen der spurgte landmanden om han havde råd da der blev indført nye regler for gødning mm. det var ok. men hvorfor er det ikke ok at gøre det samme for byer og industri???? handler det blot om stemmer?? det er beviseligt at hvor vandet er mest forurenet er der større byer