Den 23-årige Signe Carstens er med øjeblikkelig virkning hentet til Fortuna Hjørring fra Brøndby IF på en kontrakt, der løber resten af året.
Signe har tidligere spillet i Fortuna sammen med tvillingesøster Mathilde, og står noteret for 73 førsteholds-kampe. Efter en tur via Celtic, AIK i Sverige og Brøndby på Vestegnen trækker Signe nu den grønne trøje over hovedet igen:
– Jeg glæder mig over, at jeg igen er kommet hjem til Fortuna. Klubben har længe været i mine tanker, og var førsteprioritet på min ønskeliste.
Signe får trøjenummer 21 og træder ind på den centrale midtbane hos Hjørring-holdet:
– Jeg satser stærkt på, at jeg får mere spilletid, end jeg gjorde i Brøndby. Min ambition er helt klart at hjælpe klubben det bedste jeg kan frem mod medaljer, og vil selvfølgelig også gerne spille mig ind omkring det danske landshold igen. Signe har spillet for samtlige ungdomslandshold, og har også været med i truppen på A-landsholdet:
– Jeg er sikker på, at Fortuna er den rigtige klub for min personlige udvikling som spiller, siger Fortuna, der nyder at være tilbage i vante rammer.
Fakta
- Signe Carstens
- Født 7. marts 2002
- Position på banen: Central midt
- Trøjenummer: 21
- Tidligere klubber: Fortuna, Celtic, AIK, Brøndby IF
- Landshold: Alle ungdomslandshold og udtagelse til A-landshold


