XTREM Hirtshals vender tilbage for femte gang, når et af byens største motionsarrangementer skydes i gang pinselørdag den 23. maj 2026.
Eventen afvikles af Hirtshals Turisme i samarbejde med VisitNordvestkysten, The Sky Is Blue og flere lokale aktører. Målet er at skabe en aktiv og motiverende oplevelse, der både styrker lokalområdet og bidrager til trivsel blandt deltagerne.
Som tidligere år kan deltagerne vælge mellem en fem eller ti kilometer lang rute, lagt som en rundstrækning med start og mål ved Moonshine nedenfor Trappen i Hirtshals midtby. Formatet er udviklet, så både løbere og gående kan være med og få en aktiv oplevelse i fællesskab.

For at sikre arrangementets fortsatte udvikling søger arrangørerne nye samarbejdspartnere, der kan bidrage økonomisk og samtidig få synlighed omkring deres engagement. Virksomheder kan blive enten XTREM SUPERPARTNER eller XTREM PARTNER og dermed få adgang til startpakker, løbs‑t-shirts, ti ugers træningsprogram, eksponering på ruten og profilering i målområdet samt på sociale medier.
Derudover tilbydes virksomheder halv pris på et personalearrangement senere på året, arrangeret af The Sky Is Blue – eksempelvis en guidet vandretur eller en TEAM ROBINSON‑aktivitet. Virksomheder, der ønsker at støtte uden at modtage synlighed eller partnerfordele, har også mulighed for dette.
Arrangørerne opfordrer interesserede virksomheder til at tage kontakt snarest for at høre mere om mulighederne og bidrage til at sikre, at XTREM Hirtshals fortsat kan sætte byen på landkortet som et aktivt og attraktivt samlingspunkt i pinsen. Kontaktinfo nedenfor.
Laila Zielke
Turistchef og eventansvarlig
Mail [email protected]
Lars Hansen
Løbskoordinator
Mail: [email protected]


