Den usædvanligt høje sne omkring Ørnereservatet ved Tversted har ændret både terræn og træningsforhold for den store Andes-kondor Molina. Sneen har skabt markante forandringer i landskabets struktur, hvor kendte ruter er forsvundet, og ujævnt underlag har givet fuglen helt nye betingelser for bevægelse, afsæt og landing.
Indehaver Peter Frank Wenzel indleder træningen i langsomt tempo, så Molina kan orientere sig i sneen og registrere forholdene, der spænder fra dybt underlag til skarpe lysrefleksioner. Ifølge reservatet handler vintertræning i høj grad om at give tid frem for at presse aktivitet frem, da både kulde, lydløst terræn og sneens modstand påvirker fuglens opmærksomhed.
Selv i frostvejr spiller solen en vigtig rolle. Med udbredte vinger optager kondoren varme gennem de mørke fjer, og solbadningen fungerer som en naturlig regulering af både temperatur og fjerpleje. Pauserne bruges samtidig til at styrke nærværet mellem fugl og træner, et element Ørnereservatet understreger som afgørende i arbejdet med store rovfugle.
Arbejdet fortsætter herefter gennem det snedækkede terræn mellem klitterne og ørnesøen, hvor variationen i landskabet udfordrer både fugl og træner. Sneen forøger belastningen for træneren, mens den for Molina giver nye vinkler, anderledes afsæt og skiftende landingsforhold.
Træningssessionen afsluttes ved Molinahøjen tæt på reservatets hovedbygninger. Højden giver fuglen det nødvendige overblik over området og ligger tæt op ad den adfærd, en Andes-kondor viser i sit naturlige habitat, hvor højdeforskelle og udsigtspunkter bruges til at udnytte vind og termik.
Hos Ørnereservatet beskriver Peter Frank Wenzel vintertræningen som mere krævende, men også mere præcis. Kombinationen af kulde, klar luft og dyb sne skærper både menneskets og fuglens opmærksomhed. Den klare vinterdag med minus fem grader og fuld sol bliver et eksempel på, at fundamentet for samarbejdet mellem træner og kondor bygger på ro, relation og gensidig tilstedeværelse snarere end på tempo og store øvelser.
