Af Niels Worup
Tårs
Som svar på et nyligt debatindlæg af Kim Edberg Andersen, miljøordfører for Danmarksdemokraterne, hvor han sår tvivl om Danmarks Naturfredningsforenings rolle og ret til at rejse fredningssager, er det vigtigt at få proportionerne og perspektivet på plads.
Danmarks natur er en fælles arv. Den tilhører ikke én generation, ét parti eller én interessegruppe. Den tilhører os alle og dem, der kommer efter os. Derfor kræver naturbeskyttelse ikke blot gode intentioner, men også stabilitet, ansvar og langsigtet tænkning.
Danmarks Naturfredningsforening har siden 1937 haft en særlig rolle i at sikre netop dette. Deres ret til at rejse fredningssager blev indført med et klart formål, at sikre, at naturen har en stemme, også når økonomiske eller politiske interesser presser på. Det er ikke et udtryk for magtmisbrug, men for demokratisk balance. Danmarks Naturfredningsforening kan ikke selv vedtage fredninger. De kan kun rejse sager, som derefter behandles og afgøres af uafhængige fredningsnævn.
Alligevel har miljøordfører Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne rettet kritik mod denne ordning. Det er en kritik, der rejser spørgsmål, ikke kun om foreningens rolle, men også om politisk konsistens.
Kim Edberg Andersen har i løbet af få år været medlem af flere forskellige partier. Han var tidligere en del af Dansk Folkeparti, skiftede derefter til Nye Borgerlige i januar 2021, blev senere løsgænger og endte siden i Danmarksdemokraterne. Politiske skift kan være udtryk for personlig udvikling eller nye erkendelser, men de kan også give indtryk af en politisk kurs, der ikke altid er fast forankret.
Danmarksdemokraterne, som mange andre moderne partier, er i høj grad præget af en stærk central ledelse. Det kan skabe klar retning, men det gør det også relevant at spørge, hvor meget der er tale om personlig overbevisning, og hvor meget der er tilpasning til partiets linje.
Naturbeskyttelse kræver mere end politiske signaler. Den kræver kontinuitet. Den kræver aktører, som arbejder langsigtet, uanset skiftende regeringer og politiske strømninger. Netop her har Danmarks Naturfredningsforening vist sin værdi gennem generationer. De har stået fast, også når det har været upopulært, og deres indsats har været med til at bevare naturområder, som i dag anses for uvurderlige.
Debatten om naturens fremtid er vigtig og nødvendig. Men den bør føres med respekt for de institutioner og organisationer, der gennem årtier har været med til at beskytte det, vi ellers kunne have mistet.
Når politikere kritiserer naturbeskyttelsen, er det værd at huske, at naturen ikke har en stemme ved valgurnerne. Den er afhængig af, at nogen taler dens sag, konsekvent, troværdigt og med ansvar.
Stabilitet er ansvar.
Link til det nævnte indlæg
Kim Edberg (DD): Naturfredningsforening skal ikke længere kunne handle som myndighed
