Af Jan Glenstrup
Rakkeby
Det gør lidt ondt at se Hjørring Rådhus – byråd og administration – dukke op – jævnligt – i mediernes søgelys med ”sager”, hvor der tilsyneladende ikke er taget hånd om menneskers situation.
Sager hvor mennesker føler sig krænkede og efterladt på perronen af såvel politikere som embedsmænd, og nu tyr til fortvivlelsens selvhjælp via medier og ankeinstanser, fordi man ikke har fået den hjælp, som man i situationen så tydeligvis trængte til.
Hvis jeg i tv-transmissionen af den åbne del af forrige byrådsmøde hørte rigtigt, så blev problemet behandlet, og endte med et knebent flertal for at se på kommunikationen i systemet, – få informationer lettere frem og sikre mere åbenhed.
Det rækker næppe til!
En ændring af kommunikationen på Rådhuset får i værste fald kun de reelle problemer uden for Rådhuset til at stå i kø. At tackle reelle problemer som kommunikationsproblemer er en gammel strategi. Den udskyder blot og sparer økonomi og sinker en reel indsats blandt de skadeslidte. Den slører – med proceduresnak og mange ord – men ofte står de samme mennesker stadigvæk udenfor den lukkede rådhusdør.
Det er næppe procedurerne der alene skal ændres, men indholdet i måden at møde borgerne på, – dér, hvor de er. En ægte vilje til at se dem som medmennesker, der bør kommes i møde.
Ikke alle problemer er kommunikationsproblemer.
